Næstved Bibliotek og Borgerservice

Made in China

Del
Deltag i et spændende foredrag om kulturforskelle i Kina med den lokale forfatter Simon Gjerø på Næstved Bibliotek tirsdag d. 12. oktober kl.19-21.
Kulturforskelle mellem Kina og Danmark. Bogforside
Kulturforskelle mellem Kina og Danmark. Bogforside

Kina er en stor spiller på den globale scene, som alle kender til - men som nok stadigvæk er et gådefuldt og fremmedartet sted for mange. Her er derfor en sjælden lejlighed til at blive klogere på det store land, set gennem øjnene på en dansker, der har den kinesiske kultur helt inde på livet.

Simon Gjerø er kandidat i kinastudier og historie og har gennem magne år arbejdet professionelt med Kina og landets kultur og historie. Simon Gjerø er bosiddende i Næstved. Han er kinesisk gift og taler flydende kinesisk. På trods af 25 års kinaerfaring havde Simon Gjerø ingen anelse om, hvad han kunne forvente, da hans kinesiske kone blev gravid.

Kina udvikler sig med rivende fart

Kina udvikler sig med lysets hast, men under overfladen spiller ældgamle skikke, traditioner og overtro stadig en meget vigtig rolle i de fleste menneskers hverdag - det gælder især, når det kommer til graviditet og det at få børn.

Med udgangspunkt i sin bog "Made in China" fortæller Simon Gjerø indsigtsfuldt om det store rige i øst: fra sit første møde med Kina som en ung eventyrlysten studerende i Sichuan-provinsen dybt i Kinas indre, hvor han mødte sin fremtidige kone, til den kinesiske ægteskabsverden, spisning af hundepenis, graviditet og faderskab samt altid at forsøge at slå bro mellem “tigermor” og “kattefar”, og to meget forskellige kulturer og baggrunde.

Tag derfor med på en spændende rejse til Kina, når Simon Gjerø ser tilbage på de kulturforskelle, han oplevede da han ventede sit første barn. Simon Gjerø byder på en humoristisk fortælling, der afspejler en stor kærlighed til et land fuld af modsætninger og absurditeter. Bered dig på insider-anekdoter om alt fra moderkage-spisning, bukser med hul i, penge under bordet i børnehaven, omgang med svigerforældre og overdimensionerede bamseoveralls!

Efter foredraget vil der være mulighed for at købe Simon Gjerøs bog Made in China.


Tilmelding:
Arrangementet der finder sted tirsdag d. 12. oktober kl.19-21 er gratis, men det er nødvendigt med tilmelding på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk

Kontakter

Billeder

Kulturforskelle mellem Kina og Danmark. Bogforside
Kulturforskelle mellem Kina og Danmark. Bogforside
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye