Madbude, fiskehandlere og landmænd får ekstra kontrolbesøg i 2022
30.11.2021 09:50:15 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Landbrugs- og fødevarevirksomheder skal følge en række regler for at sikre både dyrevelfærden, og fødevaresikkerheden. Nu er Fødevarestyrelsen klar med en plan for næste års målrettede kontrolkampagner, som supplerer de løbende tilsyn med virksomhederne.
- Under vores basiskontrol ser vi ofte forhold, som kan have behov for særlig opmærksomhed og ekstra tid til dialog med virksomhederne. På den baggrund tilrettelægger vi hvert år en række dybdegående kontrolkampagner, som er af særlig betydning for fødevaresikkerheden eller dyrenes sundhed og velfærd, siger kontorchef Vibeke Højbjerg, Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen har planlagt 21 kontrolkampagner i 2022. På veterinærområdet sætter én af dem fokus på halekupering af grise efter at reglerne er strammet op, så landmændene nu skal vurdere de halekuperede grises velfærd og sundhed. En anden kontrolkampagne undersøger, om landmændene følger reglerne for smittebeskyttelse og forebyggelse af afrikansk svinepest, når de har vildsvin og grise på friland.
På fødevareområdet ser kontrolkampagnerne bl.a. på, om madbude, der kører med kød og grønt til kunderne, har styr på krav til temperatur og hygiejne. I fiskeforretningerne skal kampagnekontroller vise, om fisk med parasitter bliver sorteret fra og kasseret, så de ikke havner hos kunderne. Andre virksomheder kan se frem til kontrol af fødevarernes sporbarhed ét led frem og ét led tilbage. Sporbarhed er nødvendig for at kunne stoppe salget af en fødevare, der kan være til fare for forbrugerne.
Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 2022 løber fra starten af januar og året ud og kommer til at bestå af cirka 6.500 kontrolbesøg.
Se den fulde fortegnelse over kontrolkampagnerne her
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på telefon 22 84 48 34.
Nøgleord
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum