E.ON Danmark

Madaffald bliver til biogas under VM i sejlsport

Del

Når en af de største sportsbegivenheder i Danmark nogensinde løber af stablen i Aarhus bugt, bliver det med fokus på bæredygtighed. Under VM i sejlsport bliver madrester og papir indsamlet og omdannet til grøn biogas. Det er resultatet af et nyt partnerskab mellem energiselskabet E.ON, bæredygtighedsbureauet WorldPerfect og arrangørerne af VM i sejlsport.

Madaffald og papir sorteres og omdannes til biogas under VM i sejlsport
Madaffald og papir sorteres og omdannes til biogas under VM i sejlsport

Om mindre end en uge slår Aarhus dørene op for 1400 sejlere fra over 90 nationer og tusindvis af sejlsportsfans fra hele verden, når VM i sejlsport bliver skudt i gang den 30. juli. Arrangørerne forventer 400.000 tilskuere til den 14 dage lange maritime folkefest på Aarhus Havn, der danner rammen om VM, og det stiller krav til affaldshåndteringen.

”Alle større sportsbegivenheder er udfordret af affaldsmængderne. Vi har klar ambition om at være så bæredygtige som overhovedet muligt, og her vil partnerskabet med E.ON hjælpe os med at gå skridtet videre. Vi rydder ikke bare op efter alle deltagerne, vi indsamler madresterne og kører det til et af E.ONs biogasanlæg, hvor det bliver til grøn energi,” siger Klaus Natorp, VM-chef, og pointerer, at sejlerne samtidig får en affaldssorteringstaske, så deres madrester og affald også bliver indsamlet ude på havet.

Biogassen fra madaffaldet indgår i VMs samlede energiregnskab, der skal ende med at gå i nul. For at nå helt i mål med ambitionen, kommer strømmen under verdensmesterskabet også fra E.ONs danske havvindmøller.

Mesterskab i bæredygtighedens tegn

E.ON forventer at indsamle 10-12 tons mad- og papiraffald i løbet af VM i sejlsport, som kommer fra de mange madboder og køkkener, der skal holde de over 400.000 tilskuere og sejlere mætte. Affaldet bliver derefter sorteret og fragtet til Nordens største biogasanlæg i Vojens, som E.ON ejer i partnerskab med lokale landmænd. Herefter sendes biogassen ud i naturgasnettet, hvor den typisk fortrænger naturgas eller diesel i transporten.

”Vi forsøger at drive den grønne omstilling gennem stærke partnerskaber. Derfor er vi også meget glade for, at vi som energi- og bæredygtighedspartner under VM i sejlsport kan hjælpe med at udvinde energien fra de store mængder affald og samtidig bidrage til, at de opnår deres grønne ambitioner,” forklarer Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON, og tilføjer, at biogasanlægget slog Danmarksrekord forrige måned ved at producere 1,7 mio. m3 opgraderet biogas, svarende til årsforbruget for 92 biogasbusser.

Bæredygtighedsbureauet Worldperfect står bag bæredygtighedsprogrammet under VM. De er ansvarlige for den samlede affaldshåndtering, hvor publikum vil blive inddraget aktivt i affaldssorteringen og energiregnskabet, hvor madaffaldet indgår.

"Vi er glade for at løfte hele bæredygtighedsprogrammet for VM i samarbejde med E.ON. Sammen sikrer vi, at en ellers vanskelig affaldstype som madaffald bliver indsamlet og genanvendt i stedet for at blive brændt af. Samtidig er det en god og inddragende måde at kommunikere bæredygtighed til publikum, for når du er med til at sortere dit affald, er du samtidig med i den gode historie," siger Rasmus Hørsted Jensen, partner i Worldperfect.

Udover at udvinde grøn energi fra de store mængder affald, bidrager E.ON også til at alt strømforbrug under VM dækkes af certificeret havvindstrøm, og at medarbejdertransport foregår i elbiler og elvarevogne.

Du kan finde mere info om VM i sejlsport på VMs hjemmeside: www.aarhus2018.dk

Læs også mere om hvordan VM i sejlsport bliver bæredygtigt: www.aarhus2018.dk/baeredygtighed/

Fakta om VM i sejlsport:

  • 1400 sejlere fra 90 nationer
  • 1100 sejlbåde
  • 14 dages sejlads
  • 12 sejlklasser og dermed 12 verdensmesterskaber i et.
  • Samtlige 10 olympiske sejlklasser er repræsenteret, samt Kitesurfing mænd og kitesurfing damer som opvisningsdiscipliner.
  • 400.000 besøgende
  • Gratis entre for publikum

Nøgleord

Kontakter

Karen Marie Jensen
Communications Manager
tlf.: +45 3038 6183
mail: karen.jensen@eon.dk

Billeder

Madaffald og papir sorteres og omdannes til biogas under VM i sejlsport
Madaffald og papir sorteres og omdannes til biogas under VM i sejlsport
Download
E.ONs biogasanlæg i Vojens, Sønderjysk Biogas
E.ONs biogasanlæg i Vojens, Sønderjysk Biogas
Download
Madaffald og papir sorteres og omdannes til biogas under VM i sejlsport
Madaffald og papir sorteres og omdannes til biogas under VM i sejlsport
Download
E.ONs biogasanlæg i Vojens skal omdanne madaffald til biogas
E.ONs biogasanlæg i Vojens skal omdanne madaffald til biogas
Download

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskaber

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 42.000 medarbejdere og 33 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Luftforurening går værst ud over børn12.11.2018 11:47pressemeddelelse

Hvert år er luftforurening fra transporten skyld i ca. 900 dødsfald. I større danske byer udsættes vi for luftforurening, der svarer til passiv rygning fra op til syv cigaretter om dagen, og børn er særligt udsatte. En af de mest effektive måder at reducere luftforureningen på er at forbyde de ældste og mest forurenende dieselbiler. Derfor går Det Økologiske Råd og energiselskabet E.ON nu sammen om en kampagne, der sætter fokus på problemet.

E.ON: Hold øje med grønt vand i Frederikssund18.10.2018 09:34pressemeddelelse

Mandag den 22. oktober tilsætter E.ON et grønt og ufarligt farvestof til fjernvarmevandet i Frederikssund. Formålet er at identificere eventuelle utætheder. De husstande, der har en defekt i deres fjernvarmeinstallation, kan opleve, at deres varme brugsvand får et grønligt skær. Det kolde brugsvand bør som udgangspunkt ikke blive grønt. Har man grønt vand, skal man derfor kontakte E.ON, og den eventuelle defekt i fjernvarmeinstallationen skal udbedres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum