Mad ud af huset slår igen rekord i Bilka og føtex
20.12.2019 10:29:32 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

De fleste familier har sikkert oplevet, at juleaften ikke altid bliver helt, som man kunne ønske sig. Børnene er utålmodige, mens mor og far har travlt i køkkenet for at sikre, at julemiddagen bliver præcis, som mormor lavede den. Og mens kampen for at få maden klar bliver mere intens, daler julestemningen i det lille hjem.
Flere og flere danskere begynder dog at prioritere anderledes. Julemiddagen skal stadig være af samme høje kvalitet, men mange vil hellere bruge juleaftensdag med familien end på at skralde kartofler og snitte rødkål. De to ting kan kombineres med Bilkas og føtex’ Mad ud af Huset, der igen i år står klar med måltidet til jule- aften eller frokosten, og i år har endnu flere end før valgt netop denne løsning.
– Vi har rigtig travlt ude i vores køkkener, og frem mod 23. december vil der blive arbejdet i døgndrift, så vi kan imødekomme de mange bestillinger. I løbet af den seneste uge har vi solgt knap 28.000 kurverter, der dækker over både julefrokoster og juleaftensmenuer på tværs af Bilka og føtex. Det giver naturligvis masser af røg i køkkenet, men vi gør det med glæde, for vi ved, at vores arbejde kan give familier tid og ro med hinanden 24. december, siger Jan Larsen, salgsdirektør i føtex.
Det er andet år, at Bilka laver juleaftensmenuer, hvor man kan få både flæskesteg, moderne og klassisk and.
– Interessen for at bestille mad ud af huset til selve juleaften oplever vi som stadig stigende. Det er en udvikling, der falder i tråd med den generelle tendens, vi ser til dagligt, hvor flere og flere gerne vælger den nemme, lækre løsning og køber mad ud af huset fra vores delikatesseafdelinger, uddyber Jan Larsen.
Er klar til nytåret
Det er dog ikke kun til jul, at stadig flere danskere vælger at bestille mad. Igen i år tilbyder føtex og Bilka en 4-retters nytårsmenu, hvor de to kæder forventer at nå et rekordhøjt antal bestillinger. Her begynder bestillingerne typisk at tikke ind efter jul.
– Sidste år fordoblede vi antallet af solgte nytårsmenuer i Bilka, mens vi tredoblede i føtex. Vi tror og håber på, at vi kan gøre det bedre end sidste år, så endnu flere køber sin nytårsmenu hos os. Derfor opfordrer vi også til, at kunderne bestiller i så god tid som muligt, så vi forhåbentligt kan komme helt udenom at melde udsolgt, siger salgschef i Bilka, Jacob Fejerskov.
Det er stadig muligt at bestille nytårsmenuerne hos Bilka og føtex:
https://www.foetexudafhuset.dk/product/Nyt%C3%A5rsmenu/
https://www.bilkamadudafhuset.dk/product/Nyt%C3%A5rsmenu/
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
Salling løfter nu sløret for åbningsdatoen i Rødovre Centrum2.9.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er snart forbi. Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum, hvor kunderne kan opleve et helt nyt Salling-univers på fire etager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


