Ishøj Kommune

Mad, smag og mening på biblioteket

Del

Onsdag den 10. april kl. 19 byder Biblioteksklubben Salonen på KULTURIUM BIBLIOTEK i Ishøj velkommen til en kulinarisk aften med SMAGSsyndikatet ved Betina Brønnum Lohse

Hvad giver mening, når vi spiser? Hvordan bliver ernæring og kostråd til vitaminer for krop og sjæl? Er det fornuft eller følelser, der styrer vores fokus, når vi vælger mad?

Kom med, når Salonen og Betina Brønnum Lohse byder på en udfordrende snak om mad, smag og meninger - det hele akkompagneret af lækre smagsprøver, som taler til sanserne. 

Sanselig og sund gastronomi

Betina Brønnum Lohse, kvinden bag SMAGSsyndikatet, har gennem årene specialiseret sig i mad og spisekultur. Med en diplomuddannelse inden for ernæring, en bestyrelsesplads i Slow Food København og en årelang erfaring med at skabe sunde og sanselige måltider landet over, bl.a. på Grøntsagsfestivalen, har hun et solidt fundament at stå på, når hun kobler sin gastronomiske og ernæringsmæssige viden sammen og skaber sanselig og sund gastronomi.

Som Betina Brønnum Lohse selv siger: Vi motiveres af at spise mad, der smager godt, ikke fordi det er sundt.

Billetkøb

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Dette kan ske på KULTURIUM BIBLIOTEKs hjemmeside, ishojbib.dk, eller ved at sende en mail til salonen@ishoj.dk

Kontakter

Thomas Tiedje, bibliotekar: ttied@ishoj.dk
Marianne Träff, bibliotekar: mtraf@ishoj.dk

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum