Folk & SikkerhedFolk & Sikkerhed

Må privatpersoner sende militært grej til Ukraine? 4 ting, du bør vide, inden du hjælper Ukraine

Del
Siden krigen i Ukraine brød ud for godt to uger siden, har det ikke skortet på mange gode menneskers støtte til Ukraine. Tusindvis af private initiativer, herunder indsamling af mad, madrasser, medicin, militært udstyr og meget mere bliver samlet, sorteret og sendt afsted mod Ukraine.

Selvom der er en krisesituation i Ukraine, vil vi gerne, som frivillige organisationer med et stort netværk inden for forsvars- og veteranområdet, bidrage til, at den støtte, der bliver yder, sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på, at der stadig er en række regler, der gælder, når du er dansk statsborger og gerne vil hjælpe.

Vi ved, at der i disse dage bliver sendt en del militært udstyr/materiel afsted til soldaterne i Ukraine – og vi tager hatten af for de mange private initiativer og den iver, der lægges for dagen rundt om i landet.

Som forening vil vi gerne komme med fem ting, du bør vide, inden du går videre. Det er vigtigt at understrege, at de er venligt ment, da vi gerne ser, at ingen bliver unødigt straffet for at udføre gode gerninger.

1: Militært udstyr/grej

Alt udstyr, der er udleveret af forsvaret, må ikke sendes videre jf. forsvarets regler for videregivelse af udleveret materiel. Det vil blive betragtet som lovbrud.

Er man i tvivl, skal man kontakte Forsvarets Materiel og Indkøbstjeneste (FMI) på telefonnummer: 72 81 40 00

2: Våbenloven og eksporttilladelse

Ønsker man, som privatperson eller virksomhed, at sende/eksportere/donere militært udstyr/grej gælder Våbenloven. Det betyder, at man ikke må eksportere/udføre/donere militær udrustning eller grej ud af Danmark, uden, at det er godkendt. Det er Forsvarets Materiel og Indkøbstjeneste, der vurderer, hvad der defineres som Militær udrustning og om fattet af Våbenloven.

Er du i tvivl, skal man kontakte Forsvarets Materiel og Indkøbstjeneste (FMI) på telefonnummer: 72 81 40 00 eller Rigspolitiet omkring våbenlovgivning på: 70 20 14 74

Bliver man f.eks. ved et uheld taget med militær udrustning i bilen i udlandet uden tilladelse, risikerer man at blive retsforfulgt og kan risikere op til 2 års fængsel.

3: Private indsamling – af udstyr og penge

Alle indsamlinger, uanset størrelse, skal meldes til Indsamlingsnævnet. Er indsamlingen ikke anmeldt til Indsamlingsnævnet, risikerer man at blive beskattet af det indsamlede beløb og i værste tilfælde retsforfulgt.

Du kan ansøge om en tilladelse her: https://civilstyrelsen.dk/sagsomraader/indsamlingsnaevnet

4: Vil du til Ukraine som soldat? som soldat med et ansættelsesforhold med Forsvaret?

Ønsker du at rejse til Ukraine som soldat, må du ikke have et ansættelsesforhold med Forsvaret, evt. fastansat, reservist eller medlem af Hjemmeværnet. Derudover anbefaler vi dig at gøre en række overvejelser, inden du tager afsted.

Se de 6 ting du bør overveje her:

Ved spørgsmål kontakt Forsvarets Personalestyrelse på 72 81 90 00.

Kontakter

Information om Folk & Sikkerhed

Folk & Sikkerhed
Folk & Sikkerhed
Godthåbsvej 66
2000 Frederiksberg C

33 14 79 00https://folkogsikkerhed.dk/

Danmarks Veteraner er foreningen der samler danske kvinder og mænd i Rigsfællesskabet som opfylder regeringens kriterier for betegnelsen ”veteran”.

Regeringens definition 2016:

Ved en veteran forstås en person, der – som enkeltperson eller i en enhed – har været udsendt i mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret eller anden myndighed, men kan også være overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet.

Formålet med Danmarks Veteraner er at:

  • Danne rammerne for at samle borgere i Rigsfællesskabet, der af den danske stat har været udsendt i internationale, militære og humanitære operationer og opgaver, for derigennem at styrke og knytte de kammeratlige bånd blandt danske veteraner.
  • Medvirke til oplysning om de aktiviteter, borgere i Rigsfællesskabet deltager/har deltaget i.
  • Anerkende og hædre veteraner – herunder afdøde – på værdig vis.
  • Støtte veteraner, som efter hjemkomst fra internationale, militære og humanitære operationer og opgaver har behov herfor, bl.a. gennem Veteranstøtten eller på anden måde for at bedre forholdene for veteranerne.
  • Medvirke til at oprette og støtte lokalforeninger og lokale initiativer.

Følg pressemeddelelser fra Folk & Sikkerhed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folk & Sikkerhed

Overvejer du at tage til Ukraine og kæmpe?2.3.2022 09:35:39 CET | Pressemeddelelse

Siden statsminister Mette Frederiksen søndag d. 27. februar 2022 var ude at sige, at der ikke juridisk var noget i vejen for, at danskere tog til Ukraine for at kæmpe, har der været en stor interesse for at rejse afsted. Det er dog ikke uden konsekvenser at drage i krig og der er også en lang række overvejelser, som du bør gøre, inden du tager afsted. Derfor har Folk & Sikkerhed sammen med Danmarks Veteraner udarbejdet en liste med ting, som man bør tænke grundigt igennem, inden man pakker tasken og rejser afsted mod Ukraine.

Støtteerklæring til de danske veteraner18.8.2021 11:03:19 CEST | Pressemeddelelse

På baggrund af den tragiske udvikling i Afghanistan, forstår Folk & Sikkerhed godt, at mange veteraner sidder med en dårlig smag i munden, men militært set var krigen en succes. Missionen i Afghanistan var delt op i to faser. Fase 1 varede frem til 2014 og var en militæropgave, hvor koalitionen med amerikanerne i spidsen skulle overvinde Al Qaeda og afsætte Talibans styre i Afghanistan. Dette lykkes til fulde. Fra 2014 og frem til i dag trak de militære styrker sig gradvist ud, overgav ansvaret til den afghanske hær og demokratiopbygningen gik i gang. Danske soldaters tilstedeværelse sikrede stabilitet, et blomstrende handelsliv, børn kom i skole og meget mere. På nær nogle få hændelser var der ro i det danske ansvarsområde, da Danmark havde soldater i Afghanistan. Årsagen til den seneste tragiske og katastrofale udvikling i Afghanistan skyldes et folkeligt og politisk ønske om at trække de militære sikkerhedsstyrker ud af Afghanistan – dette blev desværre gjort for tidligt. Nu er der

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye