Business Wire

MA-INSULET-CORPORATION

Del

Insulet overtager de direkte aktiviteter for sit Omnipod® Insulin Management System-produktsortiment i Europa

Insulet Corporation (NASDAQ: PODD) (Insulet eller selskabet), der er førende inden for slangefri insulinpumpe teknologi med sit Omnipod®  Insulin Management System (Omnipod-systemet), har i dag oplyst, at selskabet pr. 1. juli har overtaget de direkte aktiviteter i Europa for at varetage salg, distribution, kunde- og produktsupport for sit Omnipod-system. Insulet har etableret et dedikeret Kundeserviceteam, der tilstræber at levere førsteklasses support til sin store kundebase i Europa.

”Vi er begejstrede for at kunne yde direkte support til diabetessamfundet i Europa nu og fremover,” siger Patrick Sullivan, bestyrelsesformand og CEO. ”Vi har et meget dygtigt team på plads med fokus på udelukkende at levere en fremragende kundeoplevelse, og vi bestræber os på at bringe skræddersyet innovation til de lokale markeder i Europa.”

Siden juli 2017, da Insulet oplyste, at de har til hensigt overtage aktiviteterne inden for distribution, salg, marketing, uddannelse og support for Omnipod-systemet i Europa, har selskabet etableret et yderst talentfuldt team i Europa bestående af over 100 medarbejdere med omfattende viden om og ekspertise i diabetes på de europæiske markeder. Derudover kan Insulet nu tilbyde kundeservice og produktsupport døgnet rundt hele ugen for over 140.000 Podders verden over.

“Insulet har altid tilstræbt at sætte patienten i første række, og de direkte aktiviteter i Europa er et stort skridt fremad for alle Omnipod-brugere,” siger Professor Eric Renard, professor i endokrinologi, Lapeyronie University Hospital, Montpellier, Frankrig. ”Insulet indgår en vigtig, langsigtet forpligtelse over for diabetessamfundet i Europa, og jeg er begejstret for, at de har planer om at tilbyde nye innovationer på markedet, der er til størst mulig gavn for de lokale kunder i Europa.”

Du kan få flere oplysninger om Omnipod-systemet ved at besøge selskabets Omnipod-websted .

Om Insulet Corporation:

Insulet Corporation (NASDAQ: PODD) med hovedkontor i Massachusetts er en nyskabende medicovirksomhed, som arbejder dedikeret på at gøre livet nemmere for mennesker med diabetes og andre lidelser ved hjælp af sin Omnipod-produktplatform. Omnipod Insulin Management System er et unikt alternativ til traditionelle insulinleveringsmetoder. Med sit enkle, bærbare design leverer engangs-Pod'en insulin non-stop i op til tre dage, uden at brugeren behøver se eller håndtere en kanyle. Insulet udnytter desuden Pod'ens unikke design ved at arbejde på at tilpasse sin Omnipod-teknologiplatform til levering af subkutane lægemidler på en række andre forskellige behandlingsområder. Selskabet blev grundlagt i 2000, og Insulets Omnipod Insulin Management System giver i dag 140.000 brugere verden over et enklere og friere liv.

Fra 1. juli 2018 har Insulet overtaget de direkte aktiviteter for sit Omnipod Insulin Management System-produktsortiment i Europa, herunder salg, marketing, uddannelse og kundesupport. Dette bringer Insulet tættere på diabetessamfundet og afdækker nye muligheder for på sigt at dække europæiske kundebehov, som Insulet gør i USA og Canada.

Du kan få flere oplysninger på: www.insulet.com og www.myomnipod.com .

Fremadrettede udsagn:

Denne pressemeddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn vedrørende Insulets forventninger, antagelser, hensigter, overbevisninger eller strategier for fremtiden. Disse fremadrettede udsagn er baseret på selskabets nuværende forventninger og overbevisninger om den fremtidige udvikling og dens potentielle indvirkning på Insulet. Der er ingen sikkerhed for, at den fremtidige udvikling med indvirkning på Insulet vil være som forventet. Disse fremadrettede udsagn er forbundet med en række risici, usikkerheder (hvoraf nogle er uden for selskabets kontrol) eller andre forudsætninger, der kan medføre, at selskabets faktiske resultater eller udvikling vil afvige væsentligt fra dem, der er udtrykt eller underforstået i disse fremadrettede udsagn. Hertil kommer andre risici og usikkerheder beskrevet i selskabets årsrapport på skema 10-K i afsnittet ”Risk Factors” (Risikofaktorer), der er indsendt til det amerikanske finanstilsyn, SEC, den 22. februar 2018, og i sine øvrige indberetninger til SEC. Skulle en eller flere af disse risici blive konkrete, eller skulle nogle af selskabets antagelser vise sig at være forkerte, kan de faktiske resultater afvige væsentligt fra dem, der forventes i de fremadrettede udsagn. Insulet påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn.

Contact:

Insulet Corporation
Investor Relations and Corporate Communications – kontakt:
Deborah R. Gordon, +1 978-600-7717
Vice President, Investor Relations and Corporate Communications
dgordon@insulet.com
eller
Pressekontakt:
Dominic Hulton, +44 20 3941 5374
Vice President, Marketing, Europa
dhulton@insulet.com

Information om Business Wire

Business Wire
Business Wire
101 California Street, 20th Floor
CA 94111 San Francisco

http://businesswire.com