CarPeople

MA-Bilhandel i Grindsted bliver en CarPeople

Del
Bilhuset MA-Bilhandel er blevet en del af den fremadstormende værkstedskæde CarPeople. Ejeren håber, at kæden kan hjælpe med at skabe opmærksomhed på værkstedsdelen af bilhuset i Grindsted.
Morten Andersen har indgået en aftale med CarPeople om at blive en del af Danmarks hurtigst voksende værkstedskæde.  Foto: PR.
Morten Andersen har indgået en aftale med CarPeople om at blive en del af Danmarks hurtigst voksende værkstedskæde. Foto: PR.

Som navnet antyder, har MA-Bilhandel siden opstarten i 1998 fokuseret på køb og salg af biler. Men i takt med, at flere kunder er kommet til bilhuset i Grindsted, er arbejdsopgaverne på værkstedet vokset markant. I sommeren 2019 efter at være flyttet i nyt bil hus, satsede ejeren Morten Andersen fuldhjertet på autoværkstedet med ansættelsen af to mekanikersvende og en lærling. Nu bliver virksomheden en del af den landsdækkende kæde CarPeople, der skal hjælpe MA-Bilhandel med at positionere sig som Grindsted og omegns nye full service autoværksted.

– Der er mange fordele ved at indgå i CarPeople, men for os er den vigtigste, at kædekontoret overtager ansvaret for vores markedsføring. Vi har for travlt, så det er en af de dele af jobbet, som bliver nedprioriteret. Særligt skal alle i Grindsted og omegn vide, at MA-Bilhandel er et fuldt udstyret autoværksted, der kan servicere næsten alle typer af biler, forklarer Morten Andersen.

Han fremhæver også, at adgangen til at købe let brugte leasingbiler til favorable priser gerne skulle blive en fordel ved at blive en del af CarPeople.

Ekstra ydelser for kunderne

Kunderne i MA-Bilhandel vil i fremtiden opleve en række nye services, der gør det endnu nemmere og attraktivt at få repareret sin bil på Hedemarken 35. CarPeople stiller blandt andet sin egenudviklede platform til online-booking til rådighed, og som en ekstra ydelse, får kunder en gratis bilvask, hvis de booker online. Samtidig kan værkstedet nu også tilbyde gratis vejhjælp til deres kunder, hvis de får foretaget serviceeftersyn hos den nye CarPeople i Grindsted.

– CarPeople deler vores værdisæt, såsom kundepleje, godt håndværk og ordentlighed – både i forhold til aftaler, men også den mere lavpraktiske og vigtige orden på værkstedet. CarPeople er nok den frivillige kæde, der minder mest om et mærkeværkstedskoncept. Det mærker man ved en høj faglighed og et enormt netværk af dygtige mekanikere at spørge til råds, forklarer Morten Andersen.

I 2017 blev MA-Glastek en del af virksomheden, så MA-Bilhandel kunne tilbyde reparation af stenslag og udskiftning af ruder på personbiler, lastbiler og traktorer – alt sammen udført af en erfaren rudemontør.

Moderne forretning

For CarPeople er det en stor gevinst at få et bilhus som MA-Bilhandel med i folden, da virksomheden har den høje faglige standard, som kæden ønsker af sine medlemmer. Samtidig er MA-Bilhandel placeret geografisk rigtigt og lukker et hul i nettet af medlemmer i Syddanmark.

– Vi byder MA-Bilhandel velkommen med åbne arme. Det er en veldrevet og moderne forretning, der konstant bliver ved med at udvikle sig. De er stærke på både med handels- og værkstedssiden, og det er lige denne type bilhuse, som skal kendetegne CarPeople, siger Tommy Holst, der er udviklingskonsulent i CarPeople.

MA-Bilhandel har i alt fem medarbejdere og sælger cirka 200 biler om året.

Nøgleord

Kontakter

Morten Andersen
Ejer, CarPeople Grindsted
(+45) 20 77 61 62
post@ma-bilhandel.dk

Billeder

Morten Andersen har indgået en aftale med CarPeople om at blive en del af Danmarks hurtigst voksende værkstedskæde.  Foto: PR.
Morten Andersen har indgået en aftale med CarPeople om at blive en del af Danmarks hurtigst voksende værkstedskæde. Foto: PR.
Download
Kunderne i Grindsted vil i fremtiden opleve en række nye fordele ved at få serviceret sin bil ved MA-Bilhandel. CarPeople tilbyder nemlig gratis vejhjælp til alle, der får serviceret sin bil på et af kædens værksteder. Foto: PR.
Kunderne i Grindsted vil i fremtiden opleve en række nye fordele ved at få serviceret sin bil ved MA-Bilhandel. CarPeople tilbyder nemlig gratis vejhjælp til alle, der får serviceret sin bil på et af kædens værksteder. Foto: PR.
Download
– CarPeople deler vores værdisæt i forhold til kundepleje, faglighed og ordentlighed, siger Morten Andersen, indehaver af MA-Bilhandel. Foto: PR.
– CarPeople deler vores værdisæt i forhold til kundepleje, faglighed og ordentlighed, siger Morten Andersen, indehaver af MA-Bilhandel. Foto: PR.
Download

Information om CarPeople

CarPeople
CarPeople
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV

6565 5015http://www.carpeople.dk

CarPeople er en landsdækkende autoværkstedskæde. Værkstederne er fordelt over hele landet og udfører alle former for reparation og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet gratis vejhjælp, online booking, 3 års garanti på reservedele, lånebil og meget mere.  www.CarPeople.dk

Følg pressemeddelelser fra CarPeople

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra CarPeople

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye