EjendomDanmark

Lyst til løsninger sikrer stabilitet for lejerne

Del
En økonomisk svær vinter står for døren. Lejerne i de private udlejningsmål står dog et stabilt sted, og der er lave restancer. Det hænger blandt andet sammen med fleksibiliteten i boligformen og en vilje til samarbejde.

Det danske boligmarked består af en unik blanding af ejerboliger, private lejeboliger, almene boliger og andelsboliger. Alle beboere står over for en vinter, hvor inflationen er høj, energiregningerne det samme, og der er en større usikkerhed om fremtiden.

Lejerne i de private udlejningsboliger står dog økonomisk stabilt. En ny opgørelse fra EjendomDanmark viser nemlig, at restancerne på boligområdet er faldet den seneste måned.

”Lejerne er udlejernes kunder, og derfor har de naturligvis en interesse i at sikre, at de bliver boende. Udlejerne ønsker dialog med deres lejere – man vil altid gerne passe på sine kunder,” siger Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark.

”Det er ikke vores bolig, vi først rykker på, når der er privatøkonomiske udfordringer. Det er andre løsninger, der kommer i spil: Ferien, bilen, forbruget eller en aftale med banken. Måske er løsningen på sigt en anden privat udlejningsbolig, og under alle omstændigheder vil udlejer gerne finde løsninger og i dialog med de lejere, der midlertidigt måtte komme i økonomisk uføre, som følge af den helt særlige nuværende situation.”

Fleksibel boligform

De forskellige boligformer har hver deres funktion, og i flere livsfaser er de private lejeboliger en særlig attraktiv boligform.

”Fleksibiliteten er et væsentligt parameter her, for det er let at flytte ind i en privat lejebolig. Den type boliger er der også brug for i en tid, hvor særligt ejerboligmarkedet er ramt hårdt, og hvor det kan virke usikkert at gå ind på,” siger Morten Marott Larsen.

Restancerne for butik og kontor er også på relativt stabile niveauer, hvor der ikke ses de samme udsving som under coronakrisen for især butikker. Her havde særligt de nedlukkede virksomheder brug for at indgå lokale aftaler med deres udlejere.

Kontakter

Information om EjendomDanmark

EjendomDanmark
EjendomDanmark
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

+45 33 12 03 30https://ejd.dk/

EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.

Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye