Dansk Fjernvarme

Lysegrønne håb for genudnævnt minister

Del
Dansk Fjernvarme byder den nye regering velkommen og ser frem til et fortsat godt samarbejde med Lars Chr. Lilleholt på energi-, forsynings- og klimaområdet.

Med genudnævnelsen af Lars Chr. Lilleholt som energi-, forsynings- og klimaminister er der fastholdt en vis kontinuitet på området om end hverdagen ser en tand mere lysegrøn ud, mener Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen.

- Jeg vil gerne byde velkommen til de nye ministre i den nye trekløver-regering. Og så ser jeg frem til at fortsætte samarbejdet med Lars Chr. Lilleholt og jeg ser frem til at fjernvarmen kan bidrage til at realisere de nye lidt mere lysegrønne målsætninger, siger Kim Mortensen.

Han henviser dermed til det nye regeringsgrundlag, hvor det blandt andet er målet, at halvdelen af Danmarks energibehov i 2030 skal være dækket af vedvarende energi.

Direktøren er især tilfreds med, at de tre regeringspartier forpligter sig til at udbrede de store eldrevne varmepumper, så fjernvarme-sektoren kan udnytte mere af den stadig grønnere el. Og at der er planer om at fjerne den dobbeltbeskatning, der i dag hindrer, at man i højere grad udnytter overskudsvarme fra industrien.

Mangler svar på flere områder
Men Kim Mortensen påpeger, at der fortsat er mange udfordringer, der kræver løsninger:

- Vi mangler stadig at få landet en færdig energispareaftale, som rækker flere år frem i tiden, og hvor sol og varmepumper tæller med, siger han.

- Derudover er der fortsat usikkerhed omkring, hvad der skal efter grundbeløbets ophør i 2018, samt se de sidste afgifts- og tilskudsanalyser. Derudover bør der også være en dialog omkring den tidligere regerings effektiviseringsudspil, der er taget med i det nye regeringsgrundlag, men som har fået massiv kritik fra flere sider, oplyser Kim Mortensen.

Den danske fjernvarmesektor eksporterer hvert år for cirka 6 milliarder kroner. Men sektoren forventer at kunne øge eksporten til mere end 11 milliarder kroner i 2025. Det kræver dog, at fjernvarmeindustrien fortsat har mulighed for at afprøve og synliggøre de nye løsninger.

- Fjernvarmeindustrien har et enormt potentiale, som vi håber, at ministeren vil bidrage til at realisere. Det er en sektor i vækst, som et stigende antal lande er ved at få øjnene op for, ikke mindst på grund af de danske selskabernes fokus på omkostningseffektivt at omstille til vedvarende energi, siger Kim Mortensen.

Kontakter

Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 75 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye