Lys i mørket: Danskerne vandt kæmpe beløb på Højlund – igen!
Resultatet af Danmarks kamp mod Kasakhstan i søndags er ikke værd at skrive hjem om, men de to mål af Rasmus Højlund betød, at en lang række danskere trods alt fik en kontant trøstepræmie direkte fra Danske Spil.

Rasmus Højlunds fem mål i landskampene mod Finland og Kasakhstan er en solstrålehistorie uden lige – både for ham selv og for de rigtigt mange danskere, der har forudset, at der var noget stort i vente og derfor satte penge på den unge angribers målfest.
Rasmus Højlunds hattrick mod Finland sikrede omkring 250.000 kroner til 161 af Danske Spils dygtigste kunder – og selv om det ’kun’ blev til to mål mod Kasakhstan, så var danskernes gevinst dobbelt så stor – 542.000 kroner - dog fordelt på en del flere kunder: Der var 874, der havde spillet på Rasmus Højlund som dobbelt målscorer.
Nej, det er tydeligvis ikke kun modstandernes forsvarsspillere, der har svært ved at holde Rasmus Højlund. Også oddssætterne hos Danske Spil har tilsyneladende fået kamp til stregen i de to landskampe mod Finland og Kasakhstan, hvor kunderne således har vundet et ganske pænt seks-cifret beløb alene på Rasmus Højlunds mål. Ifølge oddssætter Peter Emmike Rasmussen, så er det dog ikke, fordi odds har været for høje.
”Nej, vi har – formentlig ligesom de finske og kasakhiske forsvarsspillere - haft lejlighed til at kigge indad og vurdere vores indsats, og vi synes, trods den flotte udbetaling til kunderne, at vores vurdering har været ok. Vi må bare erkende, at vi her er stødt på en angriber, der kan noget helt ekstraordinært. Og med fem mål i to landskampe er det ingen skam at sige, at vi simpelthen har mødt en bedre modstander,” indrømmer Peter Emmike Rasmussen storsindet.
Hattrick ville have givet 1,6 mio. kr. mere
Det skal dog siges, at Danske Spil har råd til at være storsindet fordi det trods alt kun blev til fem mål fra Rasmus Højlund: Hvis det også var lykkedes for Rasmus Højlund at score tre mål i kampen mod Kasakhstan søndags, havde kunderne vundet endnu mere:
”Hvis Højlund havde præsteret sit andet hattrick i kampen søndag, så kunne Danske Spils kunder have hævet deres gevinst med yderligere 1,6 millioner kroner alene på hattrick-spillet,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Der var i øvrigt også en række af Danske Spils kunder, som ikke behøvede Rasmus Højlunds mål til at vinde: Da Danmark var foran med 2-0 gav Danske Spil odds 300 for en sejr til Kasakhstan – det var der flere, der benyttede sig af: Fx satte to kunder 50 kroner i spil, da Danmark førte komfortabelt med 0-2 med omkring en halv time tilbage af kampen.
Et tvivlsomt straffespark, et kanonskud og et hovedstød senere var det indskud vekslet til 15.000 kroner for begge kunders vedkommende. Den ene af kunderne havde tilmed brugt et Frit Spil, så væddemålet var gratis.
Rasmus Højlunds næste chance for et hattrick i rødt og hvidt er EM-kvalifikationskampen fredag 16. juni, hvor Nordirland besøger Parken.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
750.000.000 i puljen i aften: Lotto Lars krydser fingre for, at en dansker vinder9.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil sidder Lotto Lars klar til at ringe ud, hvis vinderen af den helt store pulje er dansk. Han ringede til danmarkshistoriens største vinder og håber, at det bliver en dansker igen i aften.
Fra københavneren til jyden: Danske Spils påskemillioner fejres vidt forskelligt8.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils nye påsketradition, Det Store Påske Lotto, sendte for nyligt 25 gevinster på 1.000.000 kroner ud over hele landet. Der er forskel på, hvordan man modtager gode nyheder i de forskellige landsdele.
Dansker vinder gigantisk andenpræmie på 38,4 millioner kroner – her er kuponen købt7.5.2025 09:27:12 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aftens Eurojackpot trækning gav gigant-pote for en dansker, der kan sætte 38,4 mio. skattefri kroner ind på kontoen. Den vindende kupon er købt på en OK-tank i en lille by vest for Odense, oplyser Danske Spil.
Danske Spil sætter odds på ny pave: ”Danskerne vakler mellem to favoritter”7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem skal være den næste pave? Ingen ved det, men de danskere, der gætter med hos Danske Spil, har givet deres bud på, hvem der bliver den udvalgte. I dag sætter kardinalerne sig sammen bag lås og slå for at blive enige, inden den traditionsrige, hvide røg kan stige.
For første gang i år er der vanvittige 750 millioner kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje6.5.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er vi der igen - den store pulje i Eurojackpot er atter oppe på sin maksimale størrelse, og dermed spiller man i aften med om helt utrolige 750.000.000 kroner. Det er første gang siden 2024, at puljen har været så stor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum