Lys forude trods endnu et hårdt regnskabsår i Billund Lufthavn
År 2021 var et år delt i to: Første halvår med minimal flytrafik og næsten ingen passagerer i terminalen, og så er der det sidste halvår, hvor en ketchupeffekt ramte og bragte passagertallene fra omkring 5 procent op på 70 procent af de rejsende ift. 2019 på ganske kort tid.
Regnskabet i 2021 er ikke med positivt fortegn, hvilket isoleret set ikke er tilfredsstillende. Men hele situationen skal tages i betragtning, og det vigtige er, hvordan lufthavnen som virksomhed har håndteret krisen. Omsætningen i Billund Lufthavn i 2021 var 350,7 millioner kroner med minus 81,1 millioner kroner på bunden.
– Isoleret er et stort underskud selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men Billund Lufthavn er på vej ud af historiens værste krise, og der er allerede fremgang. Sidste år så vi først lyspunkter længere ude i fremtiden. Nu er lyspunkterne her, og lufthavnen har handlet med påpasselighed og fornuft, hvilket har banet vejen ud af krisen. Det forudsætter dog, at krigen i Ukraine ikke resulterer i et tilbagefald. Vi har både i 2020 og 2021 profiteret af, at ejerne har drevet Billund Lufthavn på en robust måde, hvor overskud er geninvesteret i udvikling og vækst til gavn for Produktionsdanmark, udtaler Clas Nylandsted Andersen, bestyrelsesformand Billund Lufthavn.
Ruteudvikling: ”Enorm tro på dansk økonomi med Billund i centrum”
Optimismen i lufthavnen er langt hen af vejen funderet på en anerkendelse af samarbejdspartnerne inden for både passagertrafik og luftfragt. 2021 blev det nye rekordår i luftfragt med 77.000 tons. Men der har heller ikke været foregående år, hvor der er kommet 21 nye ruter og to nye flyselskaber på passagersiden før – på trods af, at kun 36,6 procent af passagerne var tilbage ift. 2019.
– Danmark har klaret sig igennem krisen med god økonomi og højt sundhedsniveau. Det tiltrækker flyselskaberne, fordi danskerne er købelystne og har et stort opsparet rejsebehov. Det er til Billund Lufthavns fordel, for vi ligger lige i hjertet af hele Vestdanmark, hvor der er mange danske rejsende at hente, og vi har gode relationer til flyselskaberne og charterbureauerne, fastslår Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn og fortsætter med at fortælle om væksten for luftfragten:
– Vi ligger lige i hjertet af det innovative Produktionsdanmark, hvor der er en lang række internationale virksomheder, der har brug for international tilgængelighed. De eksportrelaterede jobs i Danmark har også været i fuld vækst, og halvdelen af dem – over 400.000 jobs – ligger i vores nærområde. Og når vi har et så attraktivt produkt at tilbyde vores samarbejdspartnere inden for luftfragt, så oplever vi vækst. Og det forventer vi også i 2022.
Investeringsniveau, der passer til vækst
Den 9. marts 2022 var det præcis to år siden, at den daværende transportminister Benny Engelbrecht understregede vigtigheden af Danmarks andenstørste lufthavn for hele Danmark, og hvor god lufthavnen var til at tiltrække nye ruter og passagerer i tider, hvor andre så nedgang.
Billund Lufthavn tror på en fremtid i vækst, og lufthavnen har brugt krisen til at investere i: Nye toldfaciliteter, nyt p-hus og en opgradering af sikkerhedskontrollen for passagererne og deres håndbagage.
– De gennemførte investeringer har haft til formål at fjerne de flaskehalse, der var fra bilsæde til flysæde. Målet er at kunne håndtere 1.800 passagerer i timen i stedet for 1.200 passagerer i timen. Det er et arbejde, vi vil fortsætte, så vi kan vækste op til syv millioner passagerer. Investeringsniveauet vil stige i 2022, hvor vi vil fortsætte med at udbygge terminalen med en forbedret grænsekontrol for de rejsende, afslutter Jan Hessellund.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Billund Lufthavn og Danish Export Academy indgår samarbejde20.3.2024 09:59:23 CET | Pressemeddelelse
Med et fælles mål om at styrke dansk eksport og danske eksportører, har Billund Lufthavn og Danish Export Academy indgået et samarbejde
Netværksselskaberne vækster tocifret i Billund Lufthavn – det samme gør luftfragt1.3.2024 11:57:36 CET | Pressemeddelelse
Markant fremgang på luftfragt i forhold til sidste år, fortsat vækst i erhvervsrejser og deltagelse i Skandinaviens største feriemesse. Sådan var årets sidste vintermåned i Vestdanmarks internationale lufthavn.
Danskerne tager på ski og storbytur7.2.2024 08:52:52 CET | Pressemeddelelse
Der er udsigt til en travl vinterferie i Billund Lufthavn, og særligt fra torsdag til søndag i uge seks forventer Vestdanmarks internationale lufthavn høj rejseaktivitet. Nogle af årets mest populære destinationer er London og Oslo.
Billund Lufthavn forventer et 2024 på niveau med rekordåret 231.2.2024 11:34:50 CET | Pressemeddelelse
2023 blev det største år i Billund Lufthavns 60-årige historie, prognoserne viser, at 2024 kommer til at tangere rekordåret. Det betyder at næsten fire millioner gæster forventes at rejse igennem Vestdanmarks internationale lufthavn.
Ankomstområdet i Billund Lufthavn skal repræsentere hele Vestdanmark10.1.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når turister og erhvervsturister flyver til Danmark og lander i Billund Lufthavn, vil de fra april blive mødt af alle de fortræffeligheder, der er i Vestdanmark. I går var kunstneren Kristian Djurhuus med kunstnernavnet Mormor sammen med 50 børn fra Billund for at lade sig inspirere til et stort kunstværk til projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum