Lemvigh-Müller A/S

Lys der holder til håndbold-VM’s hårdeste skytter

Del
Belysningsarmaturer til boldhaller skal kunne tage en hård, vildfaren bold uden at gå i stykker. Det kan SG’s Arena Sport. Det dansk udviklede armatur har bestået en hård tysk boldtest.
Boldhallen i Odense Sports Park er oplyst med Arena Sport-armaturer fra SG Armaturen
Boldhallen i Odense Sports Park er oplyst med Arena Sport-armaturer fra SG Armaturen

Belysningsarmaturer til boldhaller er blandt de mest udsatte overhovedet. Men med Arena Sport-serien fra SG Armaturen er der næsten garanti for, at selv ikke en håndboldspiller med træfsikkerhed og skudstyrke i VM-klasse kan sætte belysningen ud af spillet.

Testteknikerne fra den anerkendte tyske prøvnings- og teknologiorganisation VDE var i hvert fald ikke i stand til at ødelægge et SG Arena Sport-armatur, som var sendt til afprøvning af SG’s udviklingsafdeling i Odense.

Kanon hamrer bold afsted
I VDE-testen med det tekniske navn DIN 57710-13 hamrer en særlig boldkanon en kalibreret håndbold afsted mod et armatur 36 gange fra tre retninger med 60 km/t. Der skydes fra kort afstand, og armaturet skal kunne modstå den systematiske mishandling, uden at dele går løs eller falder af, og uden at funktion eller beskyttelsesklasse bliver påvirket.

Skudhastigheden fra VDE’s boldkanon kan ikke måle sig med VM-stjernespillere som Mikkel Hansen og Mads Mensah, der tangerer 110 km/t, når de sender bolden mod målet. Alligevel skal Arena Sport-armaturet nok holde til både træning og kampe ude i de danske idrætshaller. Det mener Stig Johansson, der leder teknikerteamet hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müllers belysningsafdeling, rigtigtlys.dk.

”Med hensyn til fysisk påvirkning er VDE’s boldtest noget af det hårdeste, man kan udsætte et belysningsarmatur for. Et armatur, der kan holde til den, er virkelig solidt,” siger han.

Lys til boldhaller er en udfordring
Men en vellykket belysningsløsning til bold- og idrætshaller kræver ikke blot robuste armaturer. Faktisk er lys til sportshaller blandt de mest udfordrende belysningsopgaver overhovedet. Ifølge Stig Johansson er en del af forklaringen, at lyset både skal give optimale betingelser for spillerne ude på banen og en god oplevelse for tilskuerne oppe på bænkene.

”Spillerne har brug for et højt lysniveau og lav blænding, så de også har mulighed for at følge de høje bolde. Tilskuerne vil derimod gerne have lys rettet direkte mod spillerne. Det er med til at gøre det kompliceret at projektere belysning til boldhaller,” siger han.

Højt lysudbytte giver god driftsøkonomi
Den gitterkonstruktion, som typisk bruges til at beskytte mod vildfarne bolde, kan være med til at reducere et belysningsarmaturs effektivitet. Men det er undgået i SG Arena Sport-serien, hvor lysudbyttet afhængig af model ligger i niveauet 130 lm pr. watt.

”Det er en meget høj effektivitet, og det har stor betydning for driftsøkonomien i sportshaller. Med mange timers daglig drift, store arealer og krav om meget jævn lysfordeling, kan man virkelig brænde noget energi af på belysning, hvis løsningen ikke er effektiv,” siger Stig Johansson.

Endnu en vigtig egenskab for belysningsarmaturer til sportshaller er stabil og jævn belysning uden såkaldt flicker – eller flimmer. Selv om flicker normalt ikke kan registreres med det blotte øje, kan armaturer med for højt flimmerniveau gøre det umuligt at optage tv-billeder i den kvalitet, der er nødvendig til sport. Her er Arena-armaturet helt i top med flicker under 3 pct. Arena fås også i en lettere version uden boldgitter. Begge udgaver kan leveres med og uden mulighed for dæmpning.

Nøgleord

Billeder

Boldhallen i Odense Sports Park er oplyst med Arena Sport-armaturer fra SG Armaturen
Boldhallen i Odense Sports Park er oplyst med Arena Sport-armaturer fra SG Armaturen
Download
Holluf Pile Hallen i Odense er oplyst med Arena Sport-armaturer fra SG Armaturen
Holluf Pile Hallen i Odense er oplyst med Arena Sport-armaturer fra SG Armaturen
Download
Cykelbanen i Odense Sports Park er oplyst med Arena Sport-armaturer fra SG Armaturen
Cykelbanen i Odense Sports Park er oplyst med Arena Sport-armaturer fra SG Armaturen
Download
Stig Johansson leder teknikerne i Rigtigt Lys, stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müllers belysningsafdeling. Han er også aktiv i det uafhængige branchenetværk Dansk Center for Lys og har været med til at udarbejde en dansk branchevejledning med udgangspunkt i den fælleseuropæiske standard for indendørs belysning, EN12464.
Stig Johansson leder teknikerne i Rigtigt Lys, stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müllers belysningsafdeling. Han er også aktiv i det uafhængige branchenetværk Dansk Center for Lys og har været med til at udarbejde en dansk branchevejledning med udgangspunkt i den fælleseuropæiske standard for indendørs belysning, EN12464.
Download

Links

Information om Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen 40
2730 Herlev

http://www.lemu.dk/

Lemvigh-Müller
Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist med mere end 1200 ansatte, flere end 300.000 varenumre inden for seks forretningsområder, 23 håndværkerbutikker over hele landet, tre centrallagre og flere produktionsafdelinger.

SG Armaturen
SG Armaturen er norskejet belysningsproducent med hovedkontor ved Kristiansand i det sydlige Norge. Virksomheden har flere end 600 ansatte og datterselskaber i en række europæiske lande samt eksport via globale distributionspartnere. SG Armaturen har egne udviklings- og produktionsafdelinger i flere lande. I Danmark udvikler, producerer og markedsfører SG belysningsarmaturer til det professionelle marked samt arbejder med test og afprøvning.

Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye