Lynetteholmen kan blive katalysator for grøn omstilling af tung transport
Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget en historisk lov om anlæggelsen af en helt ny bydel midt i Københavns Havn, der kan stormflodssikre byen fra nord, og som skaber plads til ca. 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser. Bydelen bliver anlagt som en ø og får navnet Lynetteholmen. Selve anlæggelsen af øen er et gigantisk projekt. Øen kommer til at blive på 2,8 kvadratkilometer, hvad der svarer til knap 400 fodboldbaner, og vil på sigt rumme op til tre millioner kvadratmeter bolig og erhvervslokaler.
I alt forventer man at skulle transportere 80 millioner ton jord til anlæggelsen af Lynetteholmen. Udgangspunktet er, at jorden transporteres på lastbiler og uanset kravene, vil danske vognmænd være klar til at levere den løsning, der efterspørges.
- Der er grund til at lykønske både København og politikerne med den visionære beslutning om at anlægge en helt ny bydel til 35.000 mennesker. Det er historisk, og vores medlemmer står klar til at bistå med den gigantiske opgave, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD.
Anlæggelsen kommer til at strække sig over årtier og har dermed også mulighed for at præge transportbranchens omstilling til mere grøn og klimavenlig transport. Det kan ske ved gradvist at sætte stadig mere fokus på klimavenlig transport i udbuddene af transportopgaverne.
- Vores medlemmer vil gerne den grønne omstilling, men vi kan ikke klare det alene. Vi har behov for, at der rent faktisk er nogen, der efterspørger mere klimavenlig transport og har viljen til at betale merudgiften. Her er Lynetteholmen interessant, for det offentlige kan gå ind og vise, at klimavenlig transport nok er dyrere, men til gengæld også prisen værd, siger Carina Christensen.
Vælger man en løsning, hvor jordtransporten skal foregå på el-lastbiler, vil det kræve 57 procent flere lastbiler, da hver enkelt el-lastbil med den nuværende teknologi kan fragte mindre jord per transport. Der er altså både fordele og ulemper ved at benytte sig af nulemissionskøretøjer.
- El-lastbiler vil for eksempel fjerne CO2-udledningen og reducere støjen, men koster til gengæld mere og medfører flere ture. Det er vigtigt, at politikerne får et godt og oplyst grundlag at træffe beslutninger på – også når det drejer sig om transport. Groft sagt kan vi jo levere præcis den løsning, man måtte ønske sig, men man skal være opmærksom på, at det har nogle medfødte konsekvenser, før man træffer valget, siger Carina Christensen, der opfordrer politikerne til at inddrage branchen i udformningen af de kommende udbud.
- Anlæggelsen af Lynetteholmen har potentialet til at blive en god katalysator for den grønne omstilling af den tunge transport, netop fordi projektet er så stort og strækker sig over så mange år. Det, vil vi gerne medvirke til, sker på den bedst mulige måde, siger Carina Christensen.
Kontakter
Carina ChristensenAdministrerende direktør
Tlf:26116797cc@itd.dkNicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Vejafgift: Vognmandsorganisation stævner flere ministerier3.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen International Transport Danmark har stævnet Transportministeriet og Skatteministeriet for at bryde loven i forbindelse med den kilometerbaserede vejafgift.
Søg støtte til projekter, der udvikler fremtidens vejgodstransport2.9.2025 11:51:33 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden, stiftet af ITD, åbner for en ny ansøgningsrunde. Der kan søges midler til grøn omstilling, digitalisering, uddannelse, færdselssikkerhed og sociale initiativer i transportbranchen.
Vejafgift: Sund & Bælt taber sag om mørklægning af vejafgiftsdata6.8.2025 10:17:21 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælts afslag på aktindsigt i vigtige vejafgiftsdata er nu ophævet, og beslutningen skal omgøres. Afgørelsen falder efter en formel klage fra ITD i juni og er ifølge ITD’s formand en vigtig sejr for vognmændenes retssikkerhed.
ITD advarer: Vejafgiftsbøder overgives nu til politiet31.7.2025 10:36:40 CEST | Pressemeddelelse
ITD – International Transport Danmark – ser nu de første eksempler på vejafgiftsbøder, der lander hos politiet. Derfor advarer brancheorganisationen vognmændene: Et nyt bødeforlæg fra politiet kræver en ny indsigelse – også selvom der tidligere er klaget.
ITD klager over mørklægning af vejafgiftsdata25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nægter at give offentligheden indsigt i tallene bag transportministerens påstande om, at vejafgiften fungerer, som den skal – og vil heller ikke oplyse, hvordan det digitale kontrolsystem bag afgiften er blevet testet. Nu har ITD fået nok og indgivet en formel klage over den manglende transparens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum