Luksusherretøj populært som aldrig før i Udkantsdanmark
På bare 10 år er hver tiende butik i detailhandlen lukket. Det behov, de efterlader, skal dog fortsat opfyldes, og blot fordi man bor i det område, som er blevet døbt Udkantsdanmark, vil man stadig have muligheden for en gang imellem at opgradere garderoben med eksklusiv herremode. Det oplever webshoppen Care of Carl, som har gjort det til deres varemærke at forhandle herretøj på nettet, ofte i den dyre ende af prisbarometret, så danske mænd har let adgang til kvalitet, uanset hvor i landet de bor.
– Care of Carl udspringer af ideen om, at alle mænd, uanset by og sted, skal have mulighed for at købe det tøj, vi selv efterspørger. Vi savnede et sted, hvor man kunne få den service og den kvalitet, som man tidligere kunne få i en fysisk butik. Alt bliver jo efterhånden centraliseret, og her ser vi det som vores mission at gøre eksklusivt herretøj tilgængeligt for alle. Vi sender tøj til hele landet, fra Lolland til Skagen, udtaler Country Manager David Brink.
Tøj til præsidenter og kongelige
At det danske marked var klar til at shoppe herremode for ikke helt billige penge, har de seneste års regnskaber fra Care of Carl vist med al ønskelig tydelighed, og med en tredobling af virksomhedens danske omsætning på tre år rundede man i 2018 en samlet omsætning på over 140 millioner kroner. En af nøglerne til succesen er ifølge David Brink det eksklusive sortiment, som byder på flere mærker, som Care of Carl er eneforhandlere af online i Norden.
– Vi er meget selektive i forhold til vores sortiment og stiller store krav til vores leverandører. Vi har eksempelvis for nyligt lavet en aftale med amerikanske Brooks Brothers. Virksomheden er over 200 år gammel og kan blandt andet prale af at have klædt næsten samtlige amerikanske præsidenter på frem til i dag. Vi fører ligeledes britiske Barbour, som er leverandør til de tre hof i Storbritannien: det engelske, det skotske og det walisiske, siger David Brink.
Opgør med brug og smid væk-kulturen
De høje krav til kvalitet og holdbarhed af de førte mærker hos Care of Carl har desuden ført til et opgør med forbrugerkulturen i Danmark. Med introduktionen af en skrædderservice opfordres kunden til at sy tøjet om i stedet for at smide ud og købe nyt, hvis eksempelvis et vægttab gør, at jakkesættet ikke længere passer.
– Vi har stor fokus på holdbarheden af vores varer, da vi ved, at vores kunder er bevidste om bæredygtighed. Vi ved, at en blazer ikke nødvendigvis har den perfekte ærmelængde fra starten, eller at et par bukser måske skal lægges lidt op. Derfor tilbyder vi at bidrage økonomisk ved at refundere en del af regningen til eventuelt skrædderarbejder, der må skulle laves på et af vores produkter efter køb, afslutter David Brink.
Gennem sådanne tiltag samt online stilrådgivningforsøger Care of Carl at skabe tryghed for onlineshopperen gennem en stemning og en kundeservice, der skal minde om den, man får i en fysisk butik. Og ligesom de modemagasiner, der ofte ligger til inspiration i butikkerne, kan man i Carl Magazine finde stiltips, reportager fra fabrikkerne samt guides, eksempelvis til hvordan man forlænger sit tøjs levetid.
Nøgleord
Kontakter
David Brink
Country Manager, Careofcarl
+45 3055 6685
david.brink@careofcarl.com
Billeder
Information om Care of Carl
Care of Carl har klædt skandinaviske mænd godt på siden 2010 og åbnede en dansk afdeling i 2016. Med online stilrådgivning vil man skabe tryghed for onlineshopperen og leve op til kerneværdierne om en kundeservice af samme høje kvalitet, som det tøj man sælger. www.careofcarl.dk
Følg pressemeddelelser fra Care of Carl
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Care of Carl
Populær webshop forventer rekordstor julehandel på grund af corona14.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den digitale handel stiger år efter år i Danmark, og det er især op til december, at forbruget tager fart. Hos webshoppen Care of Carl forventer man, at coronakrisen vil accelerere salget til nye højder i år.
Pyjamassen hitter: Levn fra fortiden oplever stigende popularitet8.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne bruger mere tid i boligen, men det betyder ikke, at hjemmeuniformen skal være stilløs. Med inspiration fra 1950’erne melder pyjamassen til mænd sig atter på banen og er en oplagt julegaveidé.
Ekspert i vintageure: Undgå svindel, når du handler brugte ure online12.10.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at købe brugte ure online er stigende i Danmark. Det ved de kriminelle, der opretter falske annoncer for at begå svindel. Vær derfor opmærksom, inden du handler. Få ur-ekspertens anbefalinger her.
Eksklusive accessories hitter blandt studentergaverne13.7.2020 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Kuglepenne, manchetknapper, tasker og lædervarer til flere tusinde kroner hitter blandt de eksklusive gaver – særligt til de nyudklækkede studenter, fortæller forhandler.
Kvinder dikterer mænds tøjstil: Hver tredje kunde i herretøjsbutik er kvinde23.10.2019 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ud af tre kunder i tøjbutikken Care of Carl, der udelukkende sælger herretøj, er kvinder. Ekspert i herremode, kalder det et sociologisk levn fra fortiden og ser den omvendte situation som utænkelig.