Lukkede munden på konen med milliongevinst: ”Hun sad og snakkede uafbrudt”
29.9.2021 06:00:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En mand på knap 80 år fra Odsherred Kommune i Nordvestsjælland fik sig søndag morgen en kærkommen og særdeles værdifuld pause fra snakken over morgenkaffen.
- Min kone sad og snakkede uafbrudt, og jeg blev nødt til at bede hende om at holde op, så jeg lige kunne koncentrere mig om at tjekke den mail, jeg havde fået fra Danske Spil, griner den ældre mand, da Danske Spil kontakter ham tirsdag morgen.
I mailen stod der: ”Tillykke, du har vundet”.
- Og så troede jeg selvfølgelig, at det var de sædvanlige 60 kroner, men der stod altså en hel masse nuller.
Manden formidlede beskeden om, at de havde vundet 1 million kroner via Millionærgarantien videre til sin kone.
- Hun blev meget stille et øjeblik. Og så sagde hun: ”Det passer ikke!”, fortæller vinderen, der har valgt at være anonym.
Det fik manden til at ringe til Danske Spil.
Her fik han bekræftet, at den var god nok. Det var en af de Lotto rækker, han havde købt via sit PLUS abonnement, der var trukket ud som den ene af de to vindere af Millionærgarantien dagen før.
Konen var stadig ikke overbevist, men det blev hun tirsdag morgen, da millionen tikkede ind på mandens NemKonto.
- Det var åbenbart det, der skulle til. Nu tror hun på det, griner den ældre mand fra Odsherred.
Brugt bil og store julegaver
Så kunne parret for alvor glæde sig over gevinsten.
- De penge kommer til at forsøde tilværelsen i resten af vores liv, understreger han.
Og børnebørnene kan se frem til en ekstra indbringende juleaften.
- Noget af det første, min kone sagde, var, at vores børnebørn skal have nogle kæmpestore julegaver i år.
Derudover skal der investeres i en ny bil og forbedringer på hjemmet i Nordvestsjælland.
- Der skal laves en masse småting på huset, og det er jo ikke noget problem længere. Nu behøver jeg ikke længere overtrække vores bankkonto for at få lavet de ting. Nu kan vi bare gå i gang, lyder det fra den heldige vinder.
Parret har ingen planer om at fortælle andre om milliongevinsten.
- Nej, det skal holdes hemmeligt. Men det kan jo være, at min kone kommer til at fortælle det på et tidspunkt, og så er det også ok, griner han.
Den anden vinder af Millionærgarantien i lørdags kommer fra Jammerbugt Kommune i Nordjylland.
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: Mads P. er VM-underdog27.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver op ad bakke for de danske ryttere ved VM i cykling på landevej på søndag: Danske Spil tror mest på en belgisk verdensmester. Danske Spils kunder er mere optimistiske på danskernes vegne.
Vandt million i Lotto og gav den gas: Så lukkede banken kortet26.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Frederikssund Kommune skruede så højt op for forbruget, da han vandt i Lotto, at banken straks lukkede dankortet: ”Vi havde ’et usædvanligt handelsmønster’.”
Danske Spil sætter en halv milliard på spil: Her havnede de største danske gevinster25.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med gigantiske 508 millioner kroner i førstepræmiepuljen til aftenens trækning i Eurojackpot er der rigelig plads til at drømme stort: Se her, hvor i landet de største drømme gik i opfyldelse.
Danskerne tror på comeback til landsholdet: Flere og flere spiller på dansk sejr mod Norge24.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske landshold skal torsdag tilbage på banen efter sommerens missede VM. Og selv om Danmark er klar underdog mod Norge, er troen på et dansk comeback vokset markant blandt Oddset-spillerne.
Sætter familierekord i Klasselotteriet: ”Hverken min oldemor, mormor eller mor vandt det store…”23.9.2026 11:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Kalundborg Kommune bliver millionær på Klasselotteriet – og dermed kroner hun en lang og stolt familietradition gennem flere generationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
