Lufthavnstilsynet styrkes markant
7.12.2018 06:40:00 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen og Dansk Folkeparti har som et led i finansloven for 2019 afsat ekstra to millioner kroner årligt til mere kontrol med offentlige ydelser i de danske lufthavne.
Lufthavnstilsynet blev genindført i forbindelse med finansloven for 2018, hvor der blev afsat 2,2 millioner kroner til 27 kontrolaktioner om året i fire år. De foreløbige erfaringer med stikprøvekontrollerne viser, at mere end 200 personer er blevet indberettet, og at der er rejst et tilbagebetalingskrav på samlet godt 2,9 millioner kroner i løbet af 2018.
Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om at intensivere og forlænge indsatsen med kontrolaktioner i lufthavene og afsætter to millioner kroner ekstra om året de næste fire år.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Jeg er godt tilfreds med, at vi nu kan intensivere indsatsen og gennemføre flere kontrolaktioner i de danske lufthavne. Det er både tankevækkende og dybt bekymrende, at vi indtil videre har opdaget snyd for næsten tre millioner kroner. Med de ekstra kontrolaktioner øger vi risikoen for at blive taget, hvis man snyder, og vi får sendt et klart signal om, at vi ikke accepterer snyd og bedrag med vores forsørgelsesydelser.
- Lufthavnstilsynet står på ingen måde alene i indsatsen mod snyd. For kun få uger siden indgik vi en sanktionsaftale, der blandt andet skærper sanktionerne kraftigt, hvis man uberettiget modtager offentlig forsørgelse, mens man er i udlandet. Jeg håber, det får folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de forlader landet, hvis de fx modtager kontanthjælp og ikke har planer om at melde det til kommunen først. Det er kun ret og rimeligt, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Fakta – Lufthavnstilsyn
Formålet med lufthavnstilsynet er at forhindre, at der bliver udbetalt forsørgelsesydelser til borgere, der ikke har ret til ydelserne, fordi de har opholdt sig uberettiget i udlandet og dermed ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet.
Tilsynet gennemføres som manuelle stikprøver i danske lufthavne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Sammenlagt er over 8.300 passagerer blevet kontrolleret i år. Kontrolaktionerne har været fordelt mellem lufthavnene i Kastrup, Billund og Aalborg, og de har foreløbig givet anledning til, at der er blevet rejst tilbagebetalingskrav på samlet godt 2,9 millioner kroner over for 202 personer.
Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
Myndigheder slår ned på social dumping: Sender skatteopkrævninger for over en halv milliard i 202524.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skatteopkrævninger på 539 millioner kroner og mere end 8.000 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Det er nogle af resultaterne fra den fælles myndighedsindsats sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
