Luftforurening kan være en mulig faktor i corona-dødeligheden i Norditalien
Udbruddet af Severe Acute Respiratory Syndrome CoronaVirus2 tog sit udspring i Wuhan-provinsen i Kina i december 2019. Siden har Corona-virussen spredt sig til resten af kloden, og verden over behandler man nu patienter med COVID-19, der er den sygdom der følger en virusinfektion. Sygdomsforløbet for patienter verden over er ganske forskellige: mange oplever en influenzalignende tilstand, hvor en del får brug for hospitalsbehandling, hvilket kan lede til en akut luftvejsinfektion og i visse tilfælde til dødsfald.
Men det er uklart, hvilke faktorer der har betydning for patienters sygdomsforløb og muligheder for at bekæmpe COVID-19, så længe der ikke findes en medicinsk behandling eller vaccine. Der er flere spørgsmål end svar på nuværende tidspunkt, og derfor arbejder forskere verden over for at finde frem til ny indsigt i den globale pandemi.
På Aarhus Universitet har miljøforsker Dario Caro fra Institut for Miljøvidenskab, sammen med de to sundhedsfaglige forskere professor Bruno Frediani og doktor Edoardo Conticini fra universitetet i Siena i Italien, fundet endnu en mulig flig af forståelsen til dødelige sygdomsforløb. Her har man fokuseret på at skabe indsigt i, hvorfor dødeligheden er op mod 12% i den nordlige del af Italien, når den er ca. 4,5% i resten af landet.
De har netop udgivet artiklen ”Can atmospheric pollution be considered a co-factor in extremely high level of SARS-CoV-2 lethality in Northern Italy?”, hvor de påviser en sandsynlig sammenhæng mellem luftforurening og dødelighed i to af de hårdest ramte regioner i Norditalien: Lombardiet og Emilia Romagna.
Artiklen er udgivet i det videnskabelige magasin ”Environmental Pollution”.
”Der er flere faktorer i patienternes sygdomsforløb, og over hele verden er man ved at finde sammenhænge og forklaringer på, hvad der har betydning. Det er vigtigt at pointere, at vores resultater ikke er et modargument mod de fund, der er gjort hidtil. På nuværende tidspunkt er al ny viden værdifuld for videnskaben og myndighederne, og jeg betragter vores arbejde her som et supplement til videnspuljen om de mulige faktorer, der kan have betydning for patienters sygdomsforløb i Norditalien,” siger miljøforsker Dario Caro, inden han præciserer, at luftforurening skal ses som en mulig faktor på samme måde, som en række andre faktorer, der kan påvirke dødeligheden: f.eks. fejlvurderinger i antallet af mennesker med coronasmitten, forskelle i alderssammensætning, sundhedsmyndighedernes respons og kapacitet og så videre. Forskerne her har udelukkende fokuseret på luftforureningens potentielle betydning i de to regioner.
Forskellige datasæt viser sammenhæng
De to norditalienske regioner er blandt de mest luftforurenede regioner i Europa, forklarer Dario Caro. I den netop udsendte artikel har man taget udgangspunkt i data fra NASA’s Aura-satellit, der påviser høje luftforureningsområder over netop de to regioner. Gruppen har sammenholdt disse data med det såkaldte Air Quality Index, der er en luftkvalitetsmåling udviklet af Det Europæiske Miljøagentur. Her indsamler man data fra flere tusinde målestationer over hele Europa, hvilket giver et geografisk indblik i en række forureningskilders udbredelse i EU.
Tallene giver et klart indtryk. Befolkningen i de norditalienske regioner lever i en højere luftforurening, hvilket kan medføre en række komplikationer for patienter med COVID-19 i regionerne: simpelthen fordi deres kroppe kan være svækkede i forvejen som følge af den akkumulerede eksponering for luftforurening, når infektionen skal bekæmpes.
Dario Caro forklarer, at forholdene i regionerne i Italien i flere år har været udfordrede af høj luftforurening, hvor forureningen har akkumuleret over lang tid blandt befolkningen. Der er derfor næppe nogen grund til at forestille sig, at vi her i Danmark er eksponeret for de samme faktorer eller samme niveauer af forurening, som den man har kendt til i det nordlige Italien, hvor myndighederne i årevis har forsøgt at nedbringe forureningsniveauerne.
”Over hele verden ser vi forskellige tilgange fra myndighederne, og i nationernes generelle folkesundhedsmæssige udgangspunkt og i de nationale sundhedsvæseners niveauer og parathed. Men det forklarer ikke den udbredelse og dødelighed, som vi ser i Norditalien i forhold til resten af Italien. Det giver håb om, at vi kan have fundet endnu en faktor i forståelsen af sygdomsforløbets høje dødelighed i Norditalien,” forklarer Dario Caro.
Nøgleord
Kontakter
Forsker Dario Caro (engelsktalende)
Telefon: 87158639
Email: dac@envs.au.dk
Institut for Miljøvidenskab,
Aarhus Universitet
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum