Luftforurening kan være en mulig faktor i corona-dødeligheden i Norditalien

Udbruddet af Severe Acute Respiratory Syndrome CoronaVirus2 tog sit udspring i Wuhan-provinsen i Kina i december 2019. Siden har Corona-virussen spredt sig til resten af kloden, og verden over behandler man nu patienter med COVID-19, der er den sygdom der følger en virusinfektion. Sygdomsforløbet for patienter verden over er ganske forskellige: mange oplever en influenzalignende tilstand, hvor en del får brug for hospitalsbehandling, hvilket kan lede til en akut luftvejsinfektion og i visse tilfælde til dødsfald.

Men det er uklart, hvilke faktorer der har betydning for patienters sygdomsforløb og muligheder for at bekæmpe COVID-19, så længe der ikke findes en medicinsk behandling eller vaccine. Der er flere spørgsmål end svar på nuværende tidspunkt, og derfor arbejder forskere verden over for at finde frem til ny indsigt i den globale pandemi.

På Aarhus Universitet har miljøforsker Dario Caro fra Institut for Miljøvidenskab, sammen med de to sundhedsfaglige forskere professor Bruno Frediani og doktor Edoardo Conticini fra universitetet i Siena i Italien, fundet endnu en mulig flig af forståelsen til dødelige sygdomsforløb. Her har man fokuseret på at skabe indsigt i, hvorfor dødeligheden er op mod 12% i den nordlige del af Italien, når den er ca. 4,5% i resten af landet.

De har netop udgivet artiklen ”Can atmospheric pollution be considered a co-factor in extremely high level of SARS-CoV-2 lethality in Northern Italy?”, hvor de påviser en sandsynlig sammenhæng mellem luftforurening og dødelighed i to af de hårdest ramte regioner i Norditalien: Lombardiet og Emilia Romagna.

Artiklen er udgivet i det videnskabelige magasin ”Environmental Pollution”.

”Der er flere faktorer i patienternes sygdomsforløb, og over hele verden er man ved at finde sammenhænge og forklaringer på, hvad der har betydning. Det er vigtigt at pointere, at vores resultater ikke er et modargument mod de fund, der er gjort hidtil. På nuværende tidspunkt er al ny viden værdifuld for videnskaben og myndighederne, og jeg betragter vores arbejde her som et supplement til videnspuljen om de mulige faktorer, der kan have betydning for patienters sygdomsforløb i Norditalien,” siger miljøforsker Dario Caro, inden han præciserer, at luftforurening skal ses som en mulig faktor på samme måde, som en række andre faktorer, der kan påvirke dødeligheden: f.eks. fejlvurderinger i antallet af mennesker med coronasmitten, forskelle i alderssammensætning, sundhedsmyndighedernes respons og kapacitet og så videre. Forskerne her har udelukkende fokuseret på luftforureningens potentielle betydning i de to regioner.

Forskellige datasæt viser sammenhæng

De to norditalienske regioner er blandt de mest luftforurenede regioner i Europa, forklarer Dario Caro. I den netop udsendte artikel har man taget udgangspunkt i data fra NASA’s Aura-satellit, der påviser høje luftforureningsområder over netop de to regioner. Gruppen har sammenholdt disse data med det såkaldte Air Quality Index, der er en luftkvalitetsmåling udviklet af Det Europæiske Miljøagentur. Her indsamler man data fra flere tusinde målestationer over hele Europa, hvilket giver et geografisk indblik i en række forureningskilders udbredelse i EU.

Tallene giver et klart indtryk. Befolkningen i de norditalienske regioner lever i en højere luftforurening, hvilket kan medføre en række komplikationer for patienter med COVID-19 i regionerne: simpelthen fordi deres kroppe kan være svækkede i forvejen som følge af den akkumulerede eksponering for luftforurening, når infektionen skal bekæmpes.

Dario Caro forklarer, at forholdene i regionerne i Italien i flere år har været udfordrede af høj luftforurening, hvor forureningen har akkumuleret over lang tid blandt befolkningen. Der er derfor næppe nogen grund til at forestille sig, at vi her i Danmark er eksponeret for de samme faktorer eller samme niveauer af forurening, som den man har kendt til i det nordlige Italien, hvor myndighederne i årevis har forsøgt at nedbringe forureningsniveauerne.

”Over hele verden ser vi forskellige tilgange fra myndighederne, og i nationernes generelle folkesundhedsmæssige udgangspunkt og i de nationale sundhedsvæseners niveauer og parathed. Men det forklarer ikke den udbredelse og dødelighed, som vi ser i Norditalien i forhold til resten af Italien. Det giver håb om, at vi kan have fundet endnu en faktor i forståelsen af sygdomsforløbets høje dødelighed i Norditalien,” forklarer Dario Caro.