Lovgivning skal dæmme op for løndumping blandt chauffører
30.4.2020 15:07:12 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
I januar 2020 blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at det er nødvendigt at lovgive om lønomkostningsniveauet for chauffører i dele af vejtransportbranchen for at sikre lige arbejdsvilkår for chauffører og sunde vilkår i branchen.
Lovgivningen er ved at være på plads. Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der fastlægger omkostningsniveauet for, hvordan vognmænd skal aflønne deres chauffører ved bus- eller godskørsel i Danmark. Aflønningskravene skærpes for både danske og udenlandske vognmænd, så der bliver ens vilkår for alle, når de kører på de danske landeveje.
Danske vognmænd skal som betingelse for at få og opretholde en bus- eller godskørselstilladelse enten følge lønniveauet i de landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, eller være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, som følger det lønniveau.
Udenlandske vognmænd, der udstationer chauffører til at køre cabotagekørsel eller kombineret transport i Danmark, skal aflønne deres chauffører med en fastsat timesats beregnet på baggrund af omkostningsniveauet i de retningsgivende overenskomster på transportområdet.
Udenlandske vognmænd skal også anmelde en række oplysninger til et nyt register, når deres chauffører kører i Danmark. Det skal sikre, at danske myndigheder ved, hvem der kører cabotagekørsel og kombineret transport her i landet, så de kan kontrollere, at chaufførerne får den rette løn.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Løndumping hører ikke hjemme på de danske landeveje. Derfor er det vigtigt, at vi får fulgt op på den brede aftale om vejtransport fra januar, som bygger på anbefalinger fra arbejdsmarkedet parter. Der skal være afregning ved kasse et, hvis vognmænd underminerer konkurrenterne med horrible lønninger. Og det kommer der fremover. Overholder man ikke reglerne om aflønning, får det konsekvens. Til gavn for chaufførerne og alle de vognmænd, der overholder reglerne.
Transportminister Benny Engelbrecht siger:
- Fremsættelsen af dette lovforslag markerer en milepæl i arbejdet med at forhindre uanstændige ansættelsesvilkår i vejtransporten. Det er en vigtig prioritet for regeringen at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår i transportbranchen for chauffører, der kører på dansk jord, uanset om chaufføren er ansat i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Regeringen har gjort sig store anstrengelser for at sikre, at lovforslaget fremsættes med bred opbakning fra Folketingets partier, som alle parter kan se sig selv i. Jeg har hele vejen rundt - fra alle partier bag den politiske aftale fra januar i år - oplevet en god og konstruktiv tilgang til arbejdet.
Kontakt Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51232830.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
