Lovændring om ressourceforløb skal efterprøves hurtigst muligt
1.6.2018 05:00:00 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Organisationerne bag samarbejdet ”#VærdigReform” hilser lovændringerne om ressourceforløb og førtidspension velkommen. Vi er dog bekymret for, hvorvidt lovændringen vil have den ønskede effekt, selv inden for det begrænsede område den er tiltænkt. Vi vælger derfor at tro på, men også at teste vores folkevalgte, Kammeradvokaten og Ankestyrelsen, når de siger, at ændringerne vil få den ønskede betydning.
Vi vil derfor gerne hjælpe alle borgere med et forslag til en tekst, man kan sende til sin sagsbehandler i jobcentret efter den 1. juni:
”Der er lige vedtaget nye regler for, hvornår man har ret til førtidspension. Det nye er, at man kun skal i ressourceforløb, hvis der er en realistisk mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles (Beskæftigelsesloven § 68 a, stk. 2). På den baggrund vil jeg gerne have, at kommunen tager stilling til, om jeg kan få førtidspension efter Pensionslovens § 17, stk. 2. I mellemtiden vil jeg naturligvis gerne deltage i det ressourceforløb, jeg er i gang med.”
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension, om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension blev vedtaget den 24. maj 2018 og træder i kraft fredag den 1. juni 2018.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er ”formålet med loven at sikre, at der ikke iværksættes ressourceforløb udelukkende for at opfylde dokumentationskravet, og at borgere ikke kommer i klemme som følge af uklarhed om dokumentationskravet.”
30 af samarbejdet #VærdigReforms faglige- og sociale organisationer er medafsendere på denne pressemeddelelse.
Samarbejdet sætter fokus på de store problemer, som reformen om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, der trådte i kraft den 1. januar 2013, har medført. Med bl.a. en halvering af antallet af tilkendelser af førtidspensioner og absurde eksempler på årelange indholdsløse ressourceforløb for syge og nedslidte mennesker.
Samarbejdet #VærdigReform har derfor udarbejdet og foreslået seks konkrete forslag til forbedringer af lovgivningen til ministeren, forligskredsen og medlemmerne af beskæftigelsesudvalget: https://www.vaerdigreform.dk/de-seks-krav
Afsenderorganisationer:
Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri, Bibliotekarforbundet, Blik og Rørarbejderforbundet, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Artist Forbund, Dansk El-forbund, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Magisterforening, Dansk Psykologforening, Danske Handicaporganisationer, Den Sociale Retshjælps Fond, Fagligt Fælles Forbund 3F, FOA, Gigtforeningen, LEV, Malerforbundet i Danmark, PROSA, Serviceforbundet, SIND, Socialpædagogerne, Den Boligsociale Fond, Uddannelsesforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Hærens Konstabel- og Korporalforening HKKF, Scleroseforeningen, Hjernerystelsesforeningen.
Kontakter
Dansk Magisterforening
Camilla Gregersen
Formand
Via pressetelefon
Tlf. 2911 6080
FOA
Mona Striib
Formand
Tlf: 2341 4198
E-mail: ms027@foa.dk
BUPL
Elisa Bergmann, formand
Tlf.: 3546 5131
Mobil: 4023 2069
E-mail: eml@bupl.dk
3F
Ellen K. Lykkegård
Socialpolitisk ansvarlig
Tlf: 2141 9454
E-mail: ellen.lykkegaard@3f.dk
For kontakt til øvrige organisationer, jf. venligst deres sædvanlige kontaktpersoner.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F sænker prisen med 100 kroner23.10.2026 09:00:20 CEST | Pressemeddelelse
3F-medlemmer får en månedlig besparelse på 100 kroner. Det lavere kontingent er en del af en større indsats for at styrke fagforeningen og gøre medlemskabet mere attraktivt.
Vaskeri i Holbæk kåret til Årets Arbejdsplads21.10.2026 17:47:27 CEST | Pressemeddelelse
Titlen som "Årets Arbejdsplads" og "Årets Tillidsvalgte" blev onsdag uddelt, da fagforbundet 3F afholdt et større arrangementet i København.
Tre virksomheder kæmper om titlen som Årets Arbejdsplads20.10.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejderne fortæller om godt arbejdsmiljø, gode udviklingsmuligheder, tryghed og gode ledere, og vinderen belønnes med 25.000 kroner – ubeskåret til personalekassen.
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
