Radio LOUD

LOUD og Mungo Park præsenterer SCENELØS – TEATER TIL DINE ØRER

Del
Et overgreb, en forbandelse og en tur til Havanna startede transformationen fra Gabriela til King. Hør Gabrielas fortælling i LOUD og Mungo Parks nye lydteater, Sceneløs. Foto: Mikkel Russel/LOUD
Et overgreb, en forbandelse og en tur til Havanna startede transformationen fra Gabriela til King. Hør Gabrielas fortælling i LOUD og Mungo Parks nye lydteater, Sceneløs. Foto: Mikkel Russel/LOUD

Luk øjnene, slå ørerne ud og svæv ind i teateret, når LOUD og Mungo Park fredag den 5. februar har premiere på en ny eksperimenterende fortolkning af det klassiske radioteater.

Podcasten Sceneløs er teater på lyd. Det er et dragende lydunivers med uforudsigelige og skæve historier. En blanding af fiktion og dokumentarisme, hvor ørerne bliver øjne og fantasien skaber scenografien. Teater er en af grundstenene i kulturen, og med Sceneløs inviterer LOUD og Mungo Park ind i et rum, hvor dramatiker Nanna Tüchsen og dokumentarister fra produktionsselskabet Kontrafej har skabt dramatik, der eksperimenterer med mødet mellem virkelighed og fiktion med unge karakterers personlige fortællinger som omdrejningspunkt.

Den dansende pop-heks
Første afsnit i Sceneløs er historien om KING. King er mange ting på samme tid. Hun er heks, danser og et popfænomen. Hun er Hollywood, Havanna og København. Engang var hun en helt almindelig lille pige, der voksede op i Vanløse, men et seksuelt overgreb, en forbandelse og en shaman i Havanna startede transformationen fra Gabriela til King. Afsnittet er et lydligt dramatiseret portræt, hvor King spiller hovedrollen i sit eget liv og fortæller historien om, hvordan hun blev sig selv.

Historier, der fylder hørebøfferne ud
Sceneløs er resultatet af de visioner, samarbejdet mellem Mungo Park og LOUD er bygget på: At skabe gribende lydfiktion, som portrætterer ungdomsliv fortalt med unge kunstneres egne stemmer.

- Når jeg tænker på radioteater, er det sådan noget lidt gammeldags med melodramatiske replikker og overdramatiske effektlyde. Det er en vaskeægte fordom, for jeg har aldrig hørt særligt meget radioteater, som jo havde sin storhedstid på public service-stationerne, da jeg var lille. Så da vi blev bedt om at lave ”Mungo Parksk” lydfiktion, så jeg det som en måde at få nogle historier ud til de unge, som ikke har geografisk adgang til vores teater, og som en mulighed for at udfolde nogle historier, som er for små til scenen, men fylder hørebøfferne helt ud. Lytterne kan forvente et narrativ, som i den grad udfordrer dem; en skæv og sær blanding af dokumentarisme og fiktion, som jeg i hvert fald ikke har hørt før, siger Anna Malzer, direktør for Mungo Park.

Vildt, voldsomt og velproduceret
Arbejdet med Sceneløs begyndte i foråret 2019, og planen er at følge de første seks afsnit op med endnu en sæson Sceneløs til foråret.

- Da vi skrev idegrundlaget for LOUD, var lydfiktion et vigtigt element i vores kulturportefølje. Og jeg må sige, at Sceneløs er præcis så vildt, voldsomt og velproduceret, som jeg havde håbet. Jeg er stor tilhænger af den eksperimenterende form, som bryder med de normale forestillinger om, hvad fiktion på lyd er, og vi vil på LOUD blive ved med at dyrke og styrke talentet og prøve mange forskellige formater af. Unge er storforbrugere af drama på Netflix og HBO, og jeg kan kun opfordre folk til at prøve at lytte til Sceneløs, som er vores frit tilgængelige drama på lyd, siger Ann Lykke Davidsen, programdirektør, LOUD.

Første forestilling i Sceneløs, KING, har premiere fredag den 5. februar. Derefter udkommer der en forestilling om ugen. Sceneløs er produceret for LOUD af Mungo Park og Kontrafej. Sceneløs ligger på de gængse podcastplatforme, og kan desuden høres på loud.land, DAB+ og via LOUDs app.

Om King:
Den 30-årige sangerinde Gabriela Olmedo Catalán med kunstnernavnet King debuterede i 2016 med singlen ”Promise”. I 2020 udkom hendes andet album ’RIP MB’. Gabrielas mor er cubansk, hendes far fra Chile, og selv er hun født på Rigshospitalet. De sidste tre år har Gabriela tilbragt meget af sin tid i Los Angeles. Gabriela har skrevet titelsangen til Netflix-filmen ”The Old Guard” og er indstillet til nominering til Gaffa-prisen som ’Årets popudgivelse’. Hør mere om Gabriela i hendes podcast ’Young, Wild & Broke’.

Om Nanna Tüchsen: .
Nanna P. Tüchsen blev uddannet dramatiker fra Den Danske Scenekunstskole i 2019. I januar 2020 havde hun premiere på sin første Mungo Park-forestilling, den anmelderroste ’De Hovedløse’, om De Gule Veste i Frankrig. Siden har hun skrevet musikforestillingen 'Den Retfærdige Kriger’ om Irakkrigen og Anders Fogh Rasmussen med planlagt premiere i februar på Teater Grob. Nanna skriver netop nu på stykket 'Generation 9/11’ - en personlig fortælling om at være en 11-årige dansk immigrant i New York den 11. september 2001 - til Betty Nansen og Mungo Park.

Om Mungo Park:
Mungo Park er teatret på evig opdagelsesrejse. Beliggende i Allerød nord for København er det lille prisvindende teater med store armbevægelser kendt for konstant at udfordre og underholde sit publikum. Med 29-årige Anna Malzer som teaterdirektør siden 2018 oplever teateret endnu en gang stor anmelder- og publikumssucces.

Om Kontrafej:
Kontrafej er grundlagt i 2018 af komponisten Mathias Sørensen og den autodidakte radiofortæller Adrian Adler Petersen. Kontrafej debuterede på P1 med podcasten ’Et langsomt mord’, der modtog prisen for Årets Dokumentar/Feature ved Radiodays 2018, podcastprisen 2019 i kategorien Årets Fortælling og vandt sølv ved Prix Europa samme år. Kontrafej står også bag de anmelderroste, dramatiserede audiowalks ’Sundets Stilhed’ og ’Under Isen’.

Nøgleord

Kontakter

Anne Bennike
Kommunikationschef
LOUD
Tlf. 26624252
Mail: anne@radioloud.dk

Billeder

Et overgreb, en forbandelse og en tur til Havanna startede transformationen fra Gabriela til King. Hør Gabrielas fortælling i LOUD og Mungo Parks nye lydteater, Sceneløs. Foto: Mikkel Russel/LOUD
Et overgreb, en forbandelse og en tur til Havanna startede transformationen fra Gabriela til King. Hør Gabrielas fortælling i LOUD og Mungo Parks nye lydteater, Sceneløs. Foto: Mikkel Russel/LOUD
Download
Et overgreb, en forbandelse og en tur til Havanna startede transformationen fra Gabriela til King. Hør Gabrielas fortælling i LOUD og Mungo Parks nye lydteater, Sceneløs. Foto: Mikkel Russel/LOUD
Et overgreb, en forbandelse og en tur til Havanna startede transformationen fra Gabriela til King. Hør Gabrielas fortælling i LOUD og Mungo Parks nye lydteater, Sceneløs. Foto: Mikkel Russel/LOUD
Download
Et overgreb, en forbandelse og en tur til Havanna startede transformationen fra Gabriela til King. Hør Gabrielas fortælling i LOUD og Mungo Parks nye lydteater, Sceneløs. Foto: Mikkel Russel/LOUD
Et overgreb, en forbandelse og en tur til Havanna startede transformationen fra Gabriela til King. Hør Gabrielas fortælling i LOUD og Mungo Parks nye lydteater, Sceneløs. Foto: Mikkel Russel/LOUD
Download

Links

Information om Radio LOUD

Radio LOUD
Radio LOUD



Følg pressemeddelelser fra Radio LOUD

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Radio LOUD

Radio LOUD bliver til 24syv den 4. januar 202212.11.2021 11:44:33 CET | Pressemeddelelse

Radio- og TV-nævnet har på sit møde den 4. november 2021 godkendt, at Radio LOUD skifter navn til 24syv. Nævnet har samtidig godkendt, at Berlingske Media bliver ejer af 91 procent af aktierne i Kulturradio Danmark. Ejerskiftet træder i kraft hurtigst muligt. ”Vi har nu fået skabt de bedste forudsætninger for at kunne levere nysgerrig, normbrydende og stærk taleradio under et nyt navn. Vi er fast besluttet på at vise vores lyttere og resten af Danmark, at de penge, der generøst er givet til os, bliver brugt bedst muligt. Vi tror på, at vi i et nyt årti kan skabe levende og original taleradio under navnet 24syv. Nu arbejder vi hårdt på at forbedre vores programflade med bedre journalistik, klare værtsprofiler, meget mere magtkritik, god satire og stærk kulturdækning,” siger programdirektør Simon Andersen. Radio- og TV-nævnet har ligeledes på sit møde godkendt Kulturradio Danmarks plan for at rette op på den kritik, nævnet rettede mod radioen den 5. oktober 2021. Det betyder, at Kulturra

KULTURRADIO DANMARK HAR INDSENDT REDEGØRELSE TIL RADIO- OG TV-NÆVNET21.10.2021 19:02:07 CEST | Pressemeddelelse

Kulturradio Danmark A/S modtog den 5. oktober 2021 Radio- og tv-nævnets udtalelse og afgørelse vedrørende Radio LOUDs public-servicevirksomhed i perioden 1. april 2020 - 31. december 2020. Af udtalelsen fremgår det, at nævnet på sit møde den 29. september 2021 har godkendt redegørelsen, men samtidig i afgørelsen påtalt Radio LOUDs underopfyldelse af live-forpligtelsen, manglende efterlevelse af kravene til lytterinteraktion, herunder mulighed for interaktion via kanalens hjemmeside og app, kanalens manglende nyheds- og aktualitetsredaktionelle tilstedeværelse ude i landet, samt kanalens manglende iagttagelse af forpligtelsen til at indhente Radio- og tv-nævnets godkendelse, førend væsentlige ændringer foretages. Kulturradio Danmark A/S har i sin redegørelse til nævnet, der er fremsendt den 19. oktober 2021, taget nævnets kritik til efterretning og nærmere redegjort for, hvordan Kulturradio Danmark hurtigst muligt og senest den 4. februar 2022 vil leve op til de krav, nævnet stiller. “V

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye