LOUD er kommet på Dansk Podcast Index
Fra mandag den 18. januar er LOUD på Dansk Podcast Index. Dansk Podcast Index er den officielle liste over download og stream af podcast hos de medier, der er tilmeldt indekset.
LOUD gik i luften den 1. april, 2020. Det første halve år var dedikeret til at bygge en god og stabil DAB-kanal op. I september begyndte arbejdet med også at producere lydindhold, som både lever på DAB og efterfølgende som selvstændige podcast.
- Vi vil gerne have fuld transparens, så derfor vil vi fremover være at finde på Dansk Podcast Index. Vi har i en svær tid med nedlukninger og dertilhørende udfordringer prioriteret vores sendeforpligtelse på DAB og sideløbende udviklet nye podcastformater, der repræsenterer LOUDs idegrundlag og visioner. Dem er vi i gang med at udrulle, og derfor er det helt naturligt for os, at vi kommer på indekset nu. Vores ambition er at få op til ti podcast i top 100, fem i top 50 og en podcast i top 10 indenfor det næste år, siger LOUDs programdirektør, Ann Lykke Davidsen.
Dansk Podcast Index er den officielle liste over brugen af danske podcastudgivelser. Listen er åben for alle udgivere af podcasts og indeholder grundlæggende sammenlignelig statistik for brug af podcasts i Danmark.
Hos Danske Medier, som står bag Dansk Podcast Index, vækker det også begejstring, at LOUD nu er at finde på listen.
- Vi er glade for, at LOUD er indtrådt i samarbejdet om Dansk Podcast Index. Ambitionen bag Index er at illustrere omfanget af podcast til og på det danske marked ved at sikre et ensartet grundlag for sammenligning. I den sammenhæng er LOUD en vigtig og relevant spiller at have med på de ugentlige lister. Vi ser frem til at have LOUD med i gruppen bag Dansk Podcast Index og til at være med til at drive Index fremadrettet, siger Marianne Bugge Zederkof, direktør i Danske Medier Research.
Dansk Podcast Index bliver opdateret hver mandag kl. 12.
Nøgleord
Kontakter
Anne BennikeKommunikationschef LOUD
Tlf:26624252anne@radioloud.dkInformation om Radio LOUD
LOUD er Danmarks kultur- og talemedie for unge. Bag LOUD står en række medievirksomheder, ungdomsorganisationer og fremtrædende kultur- og undervisningsinstitutioner, der har fundet sammen om at skabe et landsdækkende lydmedie med DAB-kanal, podcast, stream og liveevents.
LOUD drives af selskabet Kulturradio Danmark A/S, som er ejet af Berlingske Media A/S, Radio Diablo ApS, Foreningen Radio Limfjord, Radio Max Danmark ApS, Klinkby Holding ApS og Our Media ApS.
Kulturpartnerne bidrager med viden, kompetencer og indhold. Kulturpartnerne er Roskilde Festival, Vega, Nationalmuseet, Enigma, Teater Mungo Park, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, lex.dk, Danske Studerendes Fællesråd og Ungdomsbureauet.
Følg pressemeddelelser fra Radio LOUD
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Radio LOUD
Hvis vi går ud fra, at det hele ender godt18.2.2021 10:44:46 CET | Pressemeddelelse
- en podcast om unges fællesskab, bekymringer og håb midt i en coronatid.
LOUD og Mungo Park præsenterer SCENELØS – TEATER TIL DINE ØRER5.2.2021 10:08:08 CET | Pressemeddelelse
Luk øjnene, slå ørerne ud og svæv ind i teateret, når LOUD og Mungo Park fredag den 5. februar har premiere på en ny eksperimenterende fortolkning af det klassiske radioteater. Podcasten Sceneløs er teater på lyd. Det er et dragende lydunivers med uforudsigelige og skæve historier. En blanding af fiktion og dokumentarisme, hvor ørerne bliver øjne og fantasien skaber scenografien. Teater er en af grundstenene i kulturen, og med Sceneløs inviterer LOUD og Mungo Park ind i et rum, hvor dramatiker Nanna Tüchsen og dokumentarister fra produktionsselskabet Kontrafej har skabt dramatik, der eksperimenterer med mødet mellem virkelighed og fiktion med unge karakterers personlige fortællinger som omdrejningspunkt. Den dansende pop-heks Første afsnit i Sceneløs er historien om KING. King er mange ting på samme tid. Hun er heks, danser og et popfænomen. Hun er Hollywood, Havanna og København. Engang var hun en helt almindelig lille pige, der voksede op i Vanløse, men et seksuelt overgreb, en forba
LOUD byder Berlingske velkommen31.10.2020 13:00:34 CET | Pressemeddelelse
Berlingske Media indtræder som planlagt 1. november som medejer i Kulturradio Danmark A/S, der står bag LOUD.
LOUD lancerer den daglige udlandspodcast UDSYN19.10.2020 11:01:26 CEST | Pressemeddelelse
UDSYN vil skrælle lagene af de væsentligste begivenheder og tendenser fra verdens brændpunkter.
BERLINGSKE MEDIA BLIVER MEDEJER AF LOUD5.10.2020 08:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Efter et halvt år i luften udvider Radio LOUD ejerkredsen.
Bliv klar til talerstolen med Ungdomsbureauet og Radio LOUD7.7.2020 09:37:11 CEST | Nyhed
I den nye podcastserie ’Taletid’ på 10 episoder klæder Ungdomsbureauet og Radio LOUD lytterne på til at holde den gode tale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum