Lotto vinder vil købe lejlighed til sin søn – for at slippe af med ham
23.12.2020 08:15:46 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

En mand i 50’erne fra Herlev kommune vandt i starten af december 3.000.000 i Lotto. Manden, der er millionær nr. 3751, siger til Danske Spil, at han spiller utroligt sjældent, hvilket gør ham til en ekstra heldig julemillionær.
-Jamen der er ikke så meget system i det. Jeg køber bare en kupon engang imellem, når jeg lige føler for det. Så jeg føler mig virkelig heldig. Og så lige op til jul. Det er da dejligt, lyder det.
Der gik lidt tid, før manden fandt ud af, at han var blevet millionær. For da han var nede for at præmiesøge kuponen, fik han at vide, at præmien var højere, end de kunne udbetale i kiosken.
-Jeg skulle gå ind på Danske Spils hjemmeside for at se, hvad præmien var. Men jeg havde jo regnet med 5000-10.000 kroner eller sådan noget. Da ikke tre millioner!
Det var manden søn, der hjalp sin far med at finde ud af, hvad gevinsten var. Og sønnen blev ekstra glad, da han fandt ud af, at hans far var blevet millionær.
-Min søn har passeret de 20 år, og han bor stadig hjemme. Han elsker sin mors mad, og han hjælper da også en lille smule til herhjemme. Men alligevel. Han bør kunne stå på egne ben nu. Han har et godt arbejde, så jeg har flere gange joket med, at hvis jeg vandt i Lotto, så ville jeg købe en lejlighed til ham - så jeg kunne slippe af med ham, fortæller den nybagte millionær med et grin.
Den heldige millionær forventer dog ikke, at han helt får fred fra sin søn, selvom han flytter ud.
-Han har sagt, at han holder sig i nærheden, så han altid lige kan kigge forbi – og se, hvad aftensmaden byder på. Haha. Men det er da et skridt på vejen, at han i det mindste kommer til at bo for sig selv.
Ud over det, har den nybagte millionær ikke de store materielle ønsker. Han har taget forskud på julegaverne og har givet sig selv samt sin kone og søn nye iPhones. Derudover glæder han sig til, at man kan rejse igen, når corona synger på sidste vers.
-Det er klart, at jeg glæder mig til, at vi får en mere normal hverdag igen og kan gøre, som vi plejer. Jeg er i hvert fald sikker på, at jeg vil bruge de fleste af de penge, der er tilbage på at rejse.
Billeder

Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vil Kong Frederik nævne Zelenskyj i nytårstalen?11.11.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
I morges var Volodymyr Zelenskyj i audiens hos Kong Frederik – nu kan danskerne hos Danske Spil og Oddset gætte med på, om den ukrainske præsident også er med i Kongens nytårstale.
Millionær på Klasselotteriet: ”Det er næsten det bedste ved at vinde!”11.11.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Småbørnsfar fra Roskilde vinder milliongevinst i Klasselotteriet og planlægger drømmerejser, opsparing og renovering af hus – men peger på noget helt fjerde som det bedste ved at vinde.
Henning fra Mørke rammer plet på Oddset9.11.2026 15:02:52 CET | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt mange oddsere ramte plet med lange kuponer på Oddset i weekenden. “Respekt! Det er flot gået,” lyder det imponeret fra Danske Spils oddssætter.
Usædvanligt heldig: Her landede weekendens millioner9.11.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
To danskere blev millionærer på Lotto i weekenden. Den ene million landede i Jylland, den anden midt på Sjælland.
Vandt fire millioner i Eurojackpot – sådan går det et år efter5.11.2026 09:29:57 CET | Pressemeddelelse
Hvor langt rækker pengene egentlig, når man vinder millioner af kroner i Eurojackpot? Danske Spil har spurgt en tidligere vinder for at høre, om der stadig er råd til ekstra luksus i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
