Lotte Hjortlund Andersen ny HR-direktør for Coop
11.2.2021 15:00:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Lotte Hjortlund Andersen, 49, år er ansat som ny HR-direktør (CHRO) for Coop.
Hun kommer fra jobbet som HR-direktør for ISS Danmark, et job hun har haft siden 2016. Lotte har desuden samtidig haft jobbet som Global Diversity & Inclusion Lead i ISS.
De seneste 12 år har hun haft en række jobs i ISS Facility Services, koncentreret omkring HR og CSR/ansvarlighed. Lotte Hjortlund Andersen er uddannet advokat og har en MBA fra Henley Business School.
”Med Lotte på holdet får vi den rigtige kapacitet til at stå i spidsen for at udvikle Coop til dansk detailhandels mest attraktive arbejdsplads og det foretrukne sted at gøre karriere. Og ikke mindst at gøre det med fokus på mangfoldighed, som hun har arbejdet meget med hidtil,” siger adm. direktør Kræn Østergård Nielsen, Coop.
Lotte Hjortlund Andersen modtog sammen med sit team HR-Prisen 2018 og er blevet kåret som en af de 100 mest indflydelsesrige CSR-ledere i verden i 2016 og 2018 af den verdensomspændende organisation World CSR Day.
”Coop har altid stået for mig som en fantastisk virksomhed med gode værdier. Jeg glæder mig til at blive en del af Coops nye, stærke ledelse – og være med til sammen med resten af HR-teamet at sikre konstant fokus på alle de dygtige medarbejdere,” siger Lotte Hjortlund Andersen.
Hun begynder i Coop 1. maj 2021
Yderligere information: Adm. direktør Kræn Østergård Nielsen og Lotte Hjortlund Andersen, 5159 4468 (via Jens Juul)
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

