Lotte har fået digitale besøgsvenner
7.5.2020 16:12:35 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

”Det er da noget ensomt at være isoleret, og så er det rart at kunne se og snakke med et andet menneske. Få nogle nye input.”
Sådan lyder ordene fra 56-årige Lotte fra Ishøj, som under corona-nedlukningen har haft ”besøg” af digitale besøgsvenner fra tjenesten SnakSammen.
Lotte er opereret for lungekræft og har i de seneste måneder været nødt til at isolere sig for at undgå corona-smitte. Det betyder, at hun ikke har set sine børn og børnebørn, ligesom hendes normale engagement som frivillig er sat på standby.
Stigende efterspørgsel på samtaler
I stedet har Lotte via SnakSammen haft videosamtaler med frivillige, såkaldte digitale besøgsvenner.
Bag tjenesten står Røde Kors og Boblberg.dk, som begge i disse dage oplever en stigende efterspørgsel på digitale samtaler. Mens dele af Danmark bliver genåbnet, har mange mennesker nemlig stadig brug for menneskelig kontakt på en alternativ, ikke-fysisk måde.
Den kontakt kan de finde på snaksammen.dk, hvor det er muligt at booke en videosamtale med en af Røde Kors’ 60 frivillige, digitale besøgsvenner.
”Vi snakker om alt muligt”
Det tilbud har omkring 1.000 personer benyttet sig af i den seneste måneds tid.
Blandt dem er Lotte fra Ishøj, som nyder at kunne føre videosamtaler om alt mellem himmel og jord med de frivillige.
”Vi snakker om alt muligt. Lige fra madopskrifter til vores frivillige arbejde. Og så er det jo bare fantastisk, at man kan give hinanden et smil og bekræfte hinanden i, at det hele nok skal gå,” siger Lotte.
SnakSammen er oprindeligt udviklet af Røde Kors, Boblberg og Faaborg-Midtfyn kommune, men er under corona-krisen blevet gjort landsdækkende med støtte fra TDC NET og Nordea-fonden.
Kontakter
Ane Katrine Jensen, frivilligkonsulent i Ishøj Kommune: akaje@ishoj.dk / 43 57 76 22
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Nu kan du foreslå, hvor Ishøj skal plante nye træer13.10.2026 12:34:38 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne i Ishøj kan nu pege på steder, hvor kommunen bør plante nye træer. Forslagene kan sendes ind via appen Tip Ishøj eller kommunens hjemmeside
Stort flertal bag budgettet i Ishøj2.10.2026 13:03:40 CEST | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært byrådsmøde torsdag den 1. oktober godkendte et stort flertal i Ishøj Byråd budgettet for 2027-30
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

