Lørdag må hønsene igen komme ud i det fri
28.5.2021 10:29:31 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse

Ved midnat fredag bortfalder kravet til professionelle fjerkræavlere om, at deres fugle skal være lukket inde og enten under tag eller fuglenet. Også de mange hobbyhønseavlere kan nu igen lukke deres høns ud i haven. Endvidere er det fra lørdag også tilladt at tage til fjerkræudstillinger med høns og andet fjerkræ.
Dermed slutter knap syv lange måneder, hvor dansk hobbyfjerkræ og fjerkræ fra økologiske besætninger og frilandsbesætninger har været spærret inde for at undgå, at dyrene bliver smittet med den ekstremt smitsomme fugleinfluenzatype H5N8. Sygdommen kan være dødelig for fjerkræ, men ikke for mennesker.
Rammes en besætning af en såkaldt højpatogen fugleinfluenza, lukker eksporten af dansk fjerkræ i mindst tre måneder. Det koster på bundlinjen hos både avlere og følgeerhverv. Skøn fra branchen har tidligere lydt på et tab på 100 millioner kroner – alene ved et enkelt udbrud.
Fødevarestyrelsen ophæver reglerne om indelukning, overdækning og forbud mod udstillinger og lignende, fordi styrelsen vurderer, at risikoen for fugleinfluenzasmitte fra bl.a. vilde fugle til fjerkræ i fangenskab nu igen er lav. Den lave risiko afspejles bl.a. i, at der ikke har været smitte i fjerkræbesætninger siden 21. april. Forekomsten af døde vilde fugle med fugleinfluenza, er ligeledes faldet til et lavt niveau.
Fødevarestyrelsen hævede tilbage i begyndelsen af november trusselsniveauet for fugleinfluenza fra lav til høj, og påbød fjerkræavlerne ovennævnte restriktioner. Trods krav om bl.a. indelukning bredte fugleinfluenzaen sig efterfølgende til i alt 15 besætninger, og mere end 150.000 fjerkræ blev aflivet.
Uanset at høns og andet fjerkræ nu igen må komme ud, må fjerkræ fortsat ikke fodres i det fri, fordi vilde fugle tiltrækkes af foderpladserne, og stadig kan bære smitten med sig. Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere fortsat, at alle, der har med fjerkræ at gøre, forsøger at undgå at bringe smitte med ind til deres dyr, bl.a. ved at skifte fodtøj, inden de går ind til dyrene.
Fødevarestyrelsen overvåger stadig situationen nøje, og er klar til at hæve trusselsniveauet om nødvendigt.
Læs
Bekendtgørelsen, der gør det muligt at lukke hønsene ud i det fri fra lørdag 29. maj.
Journalister kan få yderligere oplysninger på Fødevarestyrelsens pressetelefon 2284 4834.
Billeder

Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum