Lønudspil fra S sætter det lange lys på lønnen
Socialdemokratiet vil afsætte ekstra tre milliarder kroner om året til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.
Udmøntningen skal ske via en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, og tanken er, at midlerne gradvist skal indfases fra de offentlige overenskomstforhandlinger i 2024 og frem.
”Det her er godt. Jeg glæder mig over, at Socialdemokratiet taler om nye, varige milliarder, så man udvider den offentlige lønramme. Derved sikrer man nemlig, at man ikke aflønner bestemte personalegrupper via skævdeling af andre,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.
Socialdemokratiet forventes at fremlægge det fulde udspil på et pressemøde onsdag. Udspillet bygger ifølge Berlingske og Dr.dk på syv principper. Et af disse vil handle om, at de ekstra lønmidlerne skal bidrage til at løse de rekrutteringsudfordringer, som velfærdssamfundet står over for i de kommende år. Det handler fx om sundhedssektoren, ældreplejen, dagtilbud og kriminalforsorgen, lyder det.
”Vores velfærdssamfund er under pres, og rekruttering bliver afgørende i de kommende år. Selvfølgelig må man – også inden for den danske model – kunne svare på samfundets problemer. Og selvfølgelig spiller løn og arbejdsvilkår ind på, om et arbejde opleves som attraktivt. Samtidigt skal vi fastholder fokus på, at der stadig er en lige- og lavtlønsudfordring i den offentlige sektor. Derfor vil jeg holde øje med, om det endelige udspil også rummer en dimension med ligeløn,” siger Mona Striib.
Ifølge partiets beregninger kan forslaget betyde en lønstigning på omkring 2.000 kr. om måneden til 235.000 offentligt ansatte, såfremt 2,5 af de ekstra tre milliarder kroner om året bruges på bedre løn.
”Jeg tror, det er en lønstigning, man kan mærke. Dermed er det et seriøst og langsigtet bud til at løse de massive rekrutterings- og ligelønsproblemer i den offentlige sektor. Selv om det ikke løser samtlige lønudfordringer i den offentlige sektor, er det rigtigt godt,” siger Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Klaus LangePresse- og informationschefFOA
Tlf:31612787klaus@foa.dkMona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: God aftale styrker erhvervsuddannelserne7.5.2025 10:25:34 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om at styrke erhvervsuddannelserne. Det er et godt og nødvendigt løft, mener FOA.
FOAs privatansatte medlemmer stemmer ja til OK259.4.2025 13:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Med et stort flertal har FOAs privatansatte medlemmer takket ja til fornyelsen af deres overenskomster. FOAs næstformand og topforhandler ved OK25 Thomas Enghausen er glad for resultatet af afstemningen.
Beskæftigelsesreform får hård kritik fra FOA9.4.2025 12:36:24 CEST | Pressemeddelelse
Reformen er langt fra den lovede forenkling og forbedring. Særligt vilkårene for sygemeldte møder kritik.
FOA roser psykiatriplan, men efterlyser løft af socialpsykiatrien8.4.2025 11:33:30 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens psykiatriplan rummer mange gode, forebyggende initiativer. Men socialpsykiatrien får for lidt opmærksomhed, og her skal der satses benhårdt på uddannelse af de mange ansatte uden relevant faglighed, lyder det fra sektorformand fra FOA, Tanja Nielsen.
Mona Striib om ny bog: Et wake up call for velfærden18.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi bliver flere og flere ældre danskere. Det skaber behov for mange flere offentligt ansatte, fortæller ny bog. Det understreger behovet for handling nu, siger FOAs formand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum