Lønstigninger endelig på vej til lægesekretærerne
Nu er der udsigt til ordnede forhold i landets 3.400 lægepraksisser.
Efter 10 måneders forhandling er HK Privat og Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA) blevet enige om en fornyelse af lægesekretærernes overenskomst.
Lægesekretærerne kan se frem til en løn, der stiger med 2 % i 2021, 2,5 % i 2022 og 1,39 % i 2023. Samlet set vil lønnen – når den er slået igennem på pension og ferietillæg – være steget 6,65 % den 1. juni 2023. Den første lønstigning vil blive udbetalt med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2021.
Netop lønnen er det, der har været stridspunktet i forhandlingerne. Det siger Christoffer Marckmann, som er faglig sekretær i HK Privat, og som har siddet med i forhandlingsudvalget på lønmodtagersiden.
- Vi har stået stejlt på, at vi vil have lønrammen op. Når vi læser de årlige lønstatistikker, kan vi se, at lægesekretærerne sakkede bagud. Derfor har vi haft en formodning om, at de ikke har kunne forhandle sig til særlig meget oveni det, vi forhandler – sådan som man gør andre steder på det private arbejdsmarked. Og vil lægerne ikke betale ved de lokale forhandlinger, må vi sørge for, at de betaler ved de centrale, siger Christoffer Marckmann.
PLA ønskede at følge den offentlige overenskomstaftale på det regionale område – det såkaldte RLTN-forlig – som ville give medlemmerne en lønstigning på 5,12 % over de tre år, som overenskomsten løber.
- Men HK Privat har ikke indflydelse på de offentlige forlig. Derfor vil vi heller ikke være låst af det. Nu anerkender PLA endelig, at vi er to uafhængige parter, der forhandler en selvstændig overenskomst på det private arbejdsmarked. Så vi har endelig fået brudt med det princip og følger ikke længere en offentlig ramme, siger Christoffer Marckmann.
Overenskomsten bliver sendt til urafstemning blandt HK Privats medlemmer den 3. marts 2022. Afstemningen lukker den 16. marts klokken 23.59. Resultatet bliver offentliggjort på www.hk.dk/sundhedsgruppen 17. marts kl. 12.00.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine KellermannPresseansvarligHK Privat
Tlf:28568970kathrine.kellermann@hk.dkChristoffer MarckmannFaglig sekretærHK Privat
Tlf:61550344christoffer.marckmann@hk.dkInformation om HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 110.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Lønhop på vej til HK'ere i den grønne sektor28.2.2024 10:25:13 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) har indgået en ny toårig overenskomst. Med den følger blandt andet mere på lønsedlen og et rygstød til tillidsrepræsentanter i den lokale løndannelse.
HK Privat efter historisk ligelønssag på Novonesis: Ligelønsloven har spillet fallit9.2.2024 13:19:47 CET | Pressemeddelelse
I en sjældent stor sag om uligeløn er HK Privat blevet underkendt i, at laboranter hos Novonesis udfører arbejde af samme værdi som teknikerne i virksomheden.
Privatansatte HK’ere henter højeste lønstigninger i 15 år – men målet er ikke nået endnu30.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forårets lønforhandlinger bliver afgørende, hvis reallønnen skal genoprettes for medlemmerne af HK Privat. Flere ting peger dog på et godt forhandlingsudgangspunkt.
HK Privat vinder principiel strid om fyring: Vigtigt for tusindvis af lønmodtagere19.12.2023 12:26:45 CET | Pressemeddelelse
Arbejdsgivere kan ikke bruge undtagelsesregel, som det passer dem, når de vil afskedige medarbejdere, der har været syge over længere tid. Det har Højesteret i dag slået fast.
Knap 90.000 privatansatte HK’ere får ny formand og genvælger næstformand19.9.2023 13:29:12 CEST | Pressemeddelelse
Kim Jung Olsen er tirsdag blevet valgt som ny formand for HK’s største sektor, mens Gitte Geertsen er genvalgt til posten som næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum