Lønnen afholder unge fra at vælge pædagoguddannelsen
6.9.2022 06:00:00 CEST | BUPL | Pressemeddelelse
Professionshøjskolerne byder i disse uger nye pædagogstuderende velkommen. Men desværre langt færre end sidste år – og alt for få til at imødekomme behovet for pædagoger i landets daginstitutioner og fritidsinstitutioner.
Det har pædagogers historiske lønefterslæb en del af skylden for. Flere unge ville nemlig overveje pædagoguddannelsen, hvis lønnen var højere.
Det viser en Epinion-undersøgelse for BUPL, som 1.198 16-20 årige har deltaget i.
Hver tredje af dem, som i mindre grad eller slet ikke kunne forestille sig at tage en pædagoguddannelse, svarer, at arbejdet som pædagog ikke giver nok i løn. Hver tredje ville sågar overveje pædagoguddannelsen, hvis lønnen var højere.
”Det skal kunne betale sig økonomisk at tage en uddannelse. Det kan det bare ikke, hvis du læser til pædagog. Pædagoger tjener adskillige tusinde kroner mindre om måneden og går over et liv glip af omkring 3 millioner kroner sammenlignet med andre faggrupper med samme uddannelsesniveau. Det får rigtig mange unge til at droppe pædagogfaget. Og det har vi som samfund ganske enkelt ikke råd til”, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Færre vil være pædagog
Ansøgertallene til pædagoguddannelsen faldt i år med 18 procent sammenlignet med året før, og optaget på uddannelsen slog med 626 færre studerende end sidste år ny bundrekord. Selvom pædagoguddannelsen stadig er Danmarks største videregående uddannelse, er der grund til at slå alarm, mener Elisa Rimpler, som kalder det en bombe under kvaliteten i daginstitutionerne, at hver femte pædagogstuderende er forsvundet siden 2016.
”Vi skal have vendt den udvikling. Og hellere i går end i dag. For de unge, som starter på pædagoguddannelsen nu, er først færdige om tre og et halvt år, og vi mangler dem altså her og nu”, siger Elisa Rimpler.
Kun lidt over halvdelen af de ansatte i daginstitutionerne er pædagoger, og udsigterne til at få flere pædagoger ind på stuerne er dystre. Frem mod 2030 bliver der nemlig brug for 14.000 ekstra pædagoger i Danmark, og allerede nu må daginstitutioner alt for ofte give op i jagten på en pædagog til en ubesat stilling.
”Pædagogmanglen løser ikke sig selv. Og pædagogers historiske lønefterslæb får desværre nogle unge til at søge andre veje. Også unge, som ellers ville have overvejet vores profession. Det er Folketinget nødt til at handle på, for vi står overfor en massiv mangel på pædagoger de kommende år, og i sidste ende er det børn og unges trivsel og udvikling, det går ud over, hvis fagligheden i daginstitutioner og fritidsinstitutioner går fløjten”, siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Vedhæftede filer
Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Ressourcemangel presser daginstitutioner: Ikke råd til pædagoger, vikarer og faglig udvikling23.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem pædagoger oplever, at der mangler økonomiske ressourcer i deres daginstitution. Det går blandt andet ud over vikardækningen, når pædagoger er syge eller fraværende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
BUPL: Regeringens finanslovsforslag trækker tæppet væk under nedslidte pædagoger8.10.2026 23:24:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det sværere for nedslidte at få seniorpension. Det rammer pædagoger hårdt, fordi mange allerede er fysisk og psykisk nedslidte efter et langt arbejdsliv.
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum