Lønmodtagerne skal klædes ordentligt på til digitaliseringen
1.10.2021 14:00:07 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Digitaliseringspartnerskabet, som FH har været en del af, præsenterer i dag 46 anbefalinger, der spænder bredt – fra robotter og trafikstyring, til sundhedsdata og modernisering af det offentliges digitale infrastruktur.
FH er tilhænger af digitalisering og ser mange muligheder i anbefalingerne. Men i et partnerskab, hvor mange af pladserne har været besat af topfolk fra erhvervslivet, har FH påpeget nogle af de udfordringer, som digitaliseringen også bringer med sig. Bl.a. et stigende kompetencebehov, som kræver en stærk uddannelses- og efteruddannelsesindsats. Samtidig har FH haft fokus på digitaliseringens konsekvenser for borgerne og lønmodtagernes privatliv og rettigheder.
”Vi skal ikke fremme digitaliseringen for dens egen skyld, men for borgernes, lønmodtagernes og virksomhedernes skyld”, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
”De danske lønmodtagere frygter ikke ny teknologi – de frygter tværtimod gammel teknologi, der hverken giver danske virksomheder den fornødne konkurrenceevne, skaber værdi for borgerne eller spiller lønmodtagerne bedre. Derfor er det også nødvendigt, at vi sikrer en ansvarlig tilgang, hvor vi griber mulighederne og samtidig håndterer de risici, der er. Både borgere og lønmodtagere skal klædes på med de nødvendige kompetencer og rettigheder, ellers risikerer vi, at digitaliseringen gør mere skade end gavn”, siger Lizette Risgaard.
Arbejdsvilkår på spil
I fremtiden vil digitaliseringen i endnu højere grad påvirke den måde, vi arbejder på – og her er der meget på spil. Digitalt drevne arbejdsformer kan nemlig føre til forringede arbejdsvilkår, hvis de bruges til at omgå arbejdstagerrettigheder - eller til at måle og veje medarbejdere i urimelig grad.
Derfor ser FH det også som en sejr, at partnerskabet anbefaler, at digitaliseringen ikke skal forringe arbejdsvilkår, og at midler til digitalisering fra erhvervsstøtteprogrammet SMV:Digital kun skal gå til virksomheder med ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
”Fællesskabets tid og penge skal selvfølgelig ikke bruges på at hjælpe de virksomheder, der undergraver vores arbejdsmarked med en fælles ansvarlighed”, siger Lizette Risgaard.
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Ny rapport fra Jobpatruljen: Fællesskabet er vigtigere end lønnen for unge i fritidsjob5.11.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
19 ud af 20 unge er glade for deres fritidsjob, viser Jobpatruljens årsrapport 2026, hvor 3537 fritidsjobbere fra 13-17 år er blevet spurgt. Gode kolleger og fællesskab betyder mest, men undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen har oplevet ubehagelige situationer på arbejdet. Ifølge Morten Skov Christiansen, formand for FH, er det afgørende, at de unge får en god og tryg start på arbejdslivet.
Morten Skov Christiansen er genvalgt som FH-formand30.10.2026 12:06:31 CET | Pressemeddelelse
FH’s kongres har netop valgt Morten Skov Christiansen, Nanna Højlund og Flemming Grønsund som formand og næstformænd for de kommende fire år. Dermed fortsætter de i spidsen for 1,3 millioner medlemmer.
FH med opfordring til regeringen: Bekæmp uligheden og let skatten i bunden29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen skal her og nu gøre noget ved den stigende ulighed. Det er budskabet, når Fagbevægelsens Hovedorganisation i dag slår dørene op til kongres.
FH: Vismændene sætter vigtigt fokus på alvorlig stress i arbejdslivet20.10.2026 12:05:51 CEST | Pressemeddelelse
Det har markante konsekvenser for både lønmodtagere, arbejdsmarkedet og økonomien, når mennesker bliver ramt af alvorlig stress. Det konkluderer de økonomiske vismænd i deres nye rapport. Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til mere fokus på forebyggelse.
FH: Gode takter i finanslovsforslag9.10.2026 08:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Det er et ansvarligt finanslovsforslag med vigtige investeringer i velfærd og tilbagetrækning, regeringen netop har præsenteret. Sådan lyder vurderingen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Et forslag møder dog skarp kritik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
