GF Forsikring a/s

Lollikker, falstringer og mønboer hyldet for deres overskud i Sakskøbing

Del

ANERKENDELSE: En stribe lokale ansigter kom frem i lyset, da de modtog anerkendelse fra GF Forsikring med "tak for dit overskud".

TAK FOR JERES OVERSKUD: En række overskuds-personer og -foreninger fra Lolland Falster og Møn var i rampelyset og fik anerkendelse og rosende ord med på vejen fra GF Lolland-Falster.
TAK FOR JERES OVERSKUD: En række overskuds-personer og -foreninger fra Lolland Falster og Møn var i rampelyset og fik anerkendelse og rosende ord med på vejen fra GF Lolland-Falster.

I sin nytårstale sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen blandt andet, at "det giver overskud og håb for fremtiden" at være en del af fællesskabet. Ordene fra Statsministeriet gav genlyd i Sakskøbing, da GF Forsikring tirsdag 13. februar sagde en særlig "tak for dit overskud" til nogle af de mennesker, der går forrest til gavn for fællesskabet.

- Hver dag er der personer, der gør lidt ekstra. Folk, som har overskud til deres medmennesker, og som ikke deler ud af deres overskud for at få anerkendelse eller tak. De gør det, fordi de ikke kan lade være, og fordi de gerne vil hjælpe andre, som har brug for en ekstra hånd, sagde GF Forsikrings lokale forretningsfører, Morten Jensen, i sin tale.

Overskuddet skal ikke tages for givet
Tre lokale foreninger og tre enkeltpersoner var i rampelyset, og de fik varme ord med på vejen:

- I deler ud af jeres overskud og skaber glæde og tryghed - vel at mærke uden at modtage pokaler eller medaljer. Men vi skal ikke tage jeres overskud for givet. I fortjener stor anerkendelse og frem for alt en kæmpe tak. Uden jer var vores lokalområde ikke det samme, sagde Morten Jensen videre.

Med kampagnen "Tak for dit overskud" har GF Forsikring ønsket at skabe et rum for at anerkende nogle af de mange overskudsmennesker, der findes i lokalsamfundet.

De værdige modtagere er nomineret af folk i lokalområdet via GF's hjemmeside. Den endelige udvælgelse af modtagere har GF Lolland-Falsters lokale bestyrelse stået for. Ud over hæderen fulgte et lille beløb, som GF Forsikring har doneret.

Faktaboks:

De modtog en særlig tak

  • Åbent Center i Holeby anerkendes for deres frivillige arbejde for 60+'er med it-hjælp, reparation, buskørsel, træning og aktivitet. Derudover arbejder centret på at digitalisere gamle videobånd fra 24 års arbejde på Holeby Lokal TV og for at kunne vise disse på lokale plejecentre.
  • Sakskøbing Gymnastikforenings bestyrelsen anerkendes for deres mange aktiviteter, fx diskoteksaftener for 1. - 6. klasse, fastelavn, julehygge i byens butikker og onsdags-ture til Sakskøbings flotte natur.
  • Lokalrådet for Vestmøn anerkendes for deres utrætteligt arbejde for at udvikle lokalområdet og tiltrække nye borgere, fx Tilflytterhuset i Askeby for kommende tilflyttere. Med aktiviteter og oplevelser er de med til at bevare det gode liv i lokalområdet.
  • Kirsten Johansen, leder af Røde Kors' Vågetjeneste i Lolland Kommune. Kirsten arbejder frivilligt som daglig leder og sørger for vagtfordeling af vågetjenester, hun har overskud til alle og holder kontakt til plejehjem og hjemmepleje.
  • Joanna Tjørnelund, autismeklassen på Nr. Vedby Skole. Hun er altid klar til at hjælpe forældre og børn selv sent om aftenen. Hvis eleverne mangler tøj eller andet, så skaffes det via netværk. Joanne kæmper de unges kamp overfor sagsbehandlere og andre, som forældrene ikke selv har overskud til. (Joanna kunne ikke være til stede på dagen, men modtager diplom og gave i uge 8)
  • Jette Larsen, næstformand i Kræftens Bekæmpelses lokalforening, anerkendes for hendes indsats for i brystkræftgruppen. Hun er desuden tovholder for fighterne til Stafet For Livet og deltager aktivt på lokalforeningens cykelture. Jette er en fantastisk teamplayer og samarbejdspartner og utrolig hjælpsom.

Kontaktinformation

Morten Jensen, forretningsfører, GF Lolland-Falser, Direkte: 72 24 48 73, mort@gfforsikring.dk

Kontakter

Billeder

TAK FOR JERES OVERSKUD: En række overskuds-personer og -foreninger fra Lolland Falster og Møn var i rampelyset og fik anerkendelse og rosende ord med på vejen fra GF Lolland-Falster.
TAK FOR JERES OVERSKUD: En række overskuds-personer og -foreninger fra Lolland Falster og Møn var i rampelyset og fik anerkendelse og rosende ord med på vejen fra GF Lolland-Falster.
Download

Information om GF Forsikring a/s

GF Forsikring a/s
GF Forsikring a/s
Jernbanevej 65
5210 Odense NV

70 13 80 80https://www.gfforsikring.dk/

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring a/s

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum