Lolland Kommune

Lolland Kommune vedtager ambitiøs klima- og energiplan

Del
CO2-udledningen i Lolland Kommune skal være reduceret med 70 % i 2030, og i 2050 skal kommunen være CO2-neutral. Det er målet for en ny klima- og energiplan, som byrådet i Lolland Kommune vedtog 15. juni 2021.
Fotograf: Jørgen Witved
Fotograf: Jørgen Witved

Klima- og energiplanen kommer i forlængelse af Klima- og energistrategien fra 2012, og den indeholder drivhusgasregnskab, fremskrivninger og tiltagsmuligheder for at nå de fastlagte mål.

”I Klima- og energiplanen bruger vi CO2-udledning som målestok for klimakonsekvensen af vores aktiviteter,” udtaler formand for Teknisk Udvalg Leif Utermöhl. ”I maj 2021 indgik regeringen og støttepartierne en aftale om et reduktionsmål for 2025 på 50-54 %. Med de tiltag, der er med i vores plan, vil jeg gerne understrege, at vi når omkring 53 % reduktion i 2025. Vi kan også nå 70 % i 2030. Derefter bliver det sværere.”

”Vi har dels regnet på aktiviteterne i kommunen som eksempelvis transport, landbrug og energiproduktion. Samtidig har vi set på de aktiviteter, der vedrører kommunen som virksomhed, altså vores egne aktiviteter i forbindelse med kommunale bygninger og den kommunale transport,” siger han og fortsætter:

”Det går godt på energiområdet i Lolland, men på transport- og landbrugsområdet er der et stykke vej endnu, før Lolland Kommune kan kalde sig CO2-neutral. Vi har nu sat et mål om, at vi skal være CO2-neutrale i 2050.”

Blandt de tiltag, der vil blive sat i gang for at nå målet, er elektrificering og satsning på endnu bedre udnyttelse af vedvarende energi. Blandt andet er der fokus på at skifte til CO2-neutrale drivmidler i vejtransport. I 2021 kører de første elbusser i kommunen, og der vil blive afprøvet elbiler i den kommunale bilflåde. Derudover vil kommunen i samarbejde med REn Energi Lolland undersøge mulighederne for at omdanne den grønne strøm til for eksempel brint, methanol eller andre former for biobrændsler til den tungere trafik. Herved kan der opnås en mere fleksibel udnyttelse af den grønne energi, vi producerer.

Med vedtagelsen af Klima- og energiplanen forpligter Lolland Kommune sig samtidig til deltagelse i de to internationale samarbejder: ”Global Covernance of Mayors” og ”Race to Zero”. Det er er to internationale samarbejder, hvor byer og kommuner støtter hinanden i at fremme grøn omstilling ved at kræve løbende opfølgning og fremskridt og udveksle erfaringer og praksis.

Klima- og energiplanen er også godkendt af DK2020-samarbejdet, der støttes af Realdania, og C40, som er et verdensomspændende by-netværk for klimasamarbejde.

Se Klima- og energiplanen for Lolland Kommune 2020-2050 her.

Nøgleord

Kontakter

Leif UtermöhlFormand for Teknisk Udvalg

Tlf:20 25 92 45

Billeder

Fotograf: Jørgen Witved
Fotograf: Jørgen Witved
Download

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

Dom i Højesteret: Lolland Kommune skal betale for kriminelle, udviklingshæmmede fra Grønland16.1.2024 16:22:54 CET | Pressemeddelelse

Højesteret har tirsdag den 16. januar afsagt dom i en sag, der betyder, at Lolland Kommune skal betale et millionbeløb til Sermersooq Kommune og fremover dække udgifterne til en udviklingshæmmet, kriminel borger fra Grønland. En dom, der principielt kan få stor betydning for både grønlandske borgere og danske kommuner. Lolland Kommune opfordrer til en markant ændring af reglerne.

Horslunde-elever tilbydes stabil løsning med det samme16.1.2024 08:14:29 CET | Pressemeddelelse

Horslunde Realskole meddelte den 11. januar Lolland Kommune, at skolen står overfor lukning. Siden da har kommunen arbejdet på højtryk for at vurdere mulige løsninger for eleverne, i tilfælde af, at generalforsamlingen i Horslunde Realskole beslutter at lukke skolen. Mandag holdt kommunen og bestyrelsen for Horslunde Realskole møde om mulighederne. ”Vi har lagt vægt på, at eleverne skal have så få skift som muligt, og derfor har vi valgt at tilbyde eleverne at starte på Byskolen, som vil være deres distriktsskole efter sommerferien. Det giver mulighed for en stabil løsning for det enkelte barn med det samme. Skulle der være forældre, der meget gerne vil benytte Horslunde Landsbyordning i forårsmånederne, er det også muligt”, siger udvalgsformand Thomas Bo Østergaard. Dialogen med bestyrelsen fra Horslunde Realskole har konkret resulteret i, at bestyrelsen vil indstille overfor generalforsamlingen den 29. januar, at skolen først lukker ved udgangen af februar måned. Det giver kommunen e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye