Lolland Kommune

Lolland Kommune søger private leverandører af hjemmepleje

Del
Lolland Kommune vil fremover sikre det frie leverandørvalg på hjemmeplejeområdet ved at benytte den såkaldte ”godkendelsesmodel”, hvor private leverandører fire gange årligt kan søge om godkendelse til at levere ydelser i Lolland Kommune.

Godkendelsesmodellen indebærer, at Lolland Kommune kan godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de kvalitets- og leverandørkrav, som Byrådet i Lolland Kommune har fastsat. Kravene er de samme for både private leverandører og Lolland Kommune. De skal sikre, at ydelserne følger serviceloven, og at borgerne får den hjælp, de er visiteret til.

Byrådet er forpligtet til at indgå aftaler omkring personlig og praktisk hjælp med de leverandører, der lever op til kommunens fastsatte kvalitets- og leverandørkrav. Herefter vælger borgerne selv, om de fra 1. oktober 2017 vil benytte Lolland Kommune eller en af de godkendte private leverandører. Muligheden for frit leverandørvalg gælder kun for borgere, der ikke bor i plejebolig.

Ansøgning
Ansøgninger om at blive godkendt som privat leverandør skal sendes til Lolland Kommune senest den 16. august 2017. Hent og udfyld ansøgningsblanketten på www.lolland.dk/fritvalg, og send den på mail til fritvalg@lolland.dk. På www.lolland.dk/fritvalg  ligger kontrakt, leverandørvilkår og øvrige relevante dokumenter, der skal læses igennem inden ansøgning.

Ansøgningerne bliver behandlet den 17. august 2017, og der vil blive afholdt et møde for godkendte leverandører den 23. august 2017.

Fremadrettet bliver der mulighed for at søge om godkendelse fire gange årligt.

Fælles introduktionsmøde for alle interesserede
Alle interesserede potentielle leverandører, er velkomne til at høre mere på et fælles introduktionsmøde den 2. august 2017 kl. 9 – 11 på Maribo Sundhedscenter, Konferencen. Tilmelding skal ske på mail: fritvalg@lolland.dk.  

Læs mere på www.lolland.dk/fritvalg

Nøgleord

Kontakter

Allan Ruders
Social- og Arbejdsmarkedschef, Lolland Kommune
Tlf. 51 71 57 35

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye