Lolland Kommune

Lolland Kommune skærper kontrol med leverandører af privat hjemmehjælp

Del
Styrelsen for Patientsikkerhed har 27. april givet Lolland Kommune to påbud om udarbejdelse af skriftlige retningslinjer for kommunens samarbejde med private leverandører af sundhedsydelser.

Konkret har Lolland Kommune fået påbud om:

  • Inden 7. maj 2017 skal kommunen udarbejde skriftlige retningslinjer for håndtering af sundhedsfaglige ydelser, som private leverandører udfører på vegne af kommunen.
  • Inden 7. maj 2017 skal kommunen udarbejde en skriftlig retningslinje for, hvordan kommunen sikrer, at private leverandører af sundhedsydelser på vegne af kommunen giver en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig behandling og derudover orienterer kommunen om eventuelle patientsikkerhedsmæssige problemer og opfølgningen på disse.

Borgmester Holger Schou Rasmussen siger, at det er påbud, som Lolland Kommune tager til efterretning og naturligvis følger:

”Ligesom vi er i god dialog med andre tilsynsmyndigheder, så ser vi nu frem til konstruktiv dialog og vejledning fra Styrelsen fra Patientsikkerhed, så retningslinjerne bliver i overensstemmelse med deres anbefalinger. Og så det sker så hurtigt som muligt”, siger Holger Schou Rasmussen og fortsætter:

”Det har før som nu byrådets høje prioritet at tilbyde en ordentlig velfærd til vores ældre borgere. Til det hører også kontrollen af vores private leverandør, og når tilsynet vurderer, at den kontrol, vi har i dag, ikke er tilstrækkelig, så retter vi selvfølgelig ind”.

Konkret vil Lolland Kommune hurtigst muligt og senest 7. maj udarbejde de skriftlige retningslinjer som beskrevet i de to påbud. Samtidig udarbejdes der en allonge til leverandørkontrakten, hvor det præciseres, at fremtidige klager, som kommer til den private leverandør skal gives videre til kommunen for opfølgning.

Afgørelsen af 27. april 2017 fra Styrelsen for Patientsikkerhed samt Lolland Kommunes høringssvar af 21. april er vedlagt her.

Nøgleord

Kontakter

Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune

Tlf:23 24 91 80

Vedhæftede filer

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

Dom i Højesteret: Lolland Kommune skal betale for kriminelle, udviklingshæmmede fra Grønland16.1.2024 16:22:54 CET | Pressemeddelelse

Højesteret har tirsdag den 16. januar afsagt dom i en sag, der betyder, at Lolland Kommune skal betale et millionbeløb til Sermersooq Kommune og fremover dække udgifterne til en udviklingshæmmet, kriminel borger fra Grønland. En dom, der principielt kan få stor betydning for både grønlandske borgere og danske kommuner. Lolland Kommune opfordrer til en markant ændring af reglerne.

Horslunde-elever tilbydes stabil løsning med det samme16.1.2024 08:14:29 CET | Pressemeddelelse

Horslunde Realskole meddelte den 11. januar Lolland Kommune, at skolen står overfor lukning. Siden da har kommunen arbejdet på højtryk for at vurdere mulige løsninger for eleverne, i tilfælde af, at generalforsamlingen i Horslunde Realskole beslutter at lukke skolen. Mandag holdt kommunen og bestyrelsen for Horslunde Realskole møde om mulighederne. ”Vi har lagt vægt på, at eleverne skal have så få skift som muligt, og derfor har vi valgt at tilbyde eleverne at starte på Byskolen, som vil være deres distriktsskole efter sommerferien. Det giver mulighed for en stabil løsning for det enkelte barn med det samme. Skulle der være forældre, der meget gerne vil benytte Horslunde Landsbyordning i forårsmånederne, er det også muligt”, siger udvalgsformand Thomas Bo Østergaard. Dialogen med bestyrelsen fra Horslunde Realskole har konkret resulteret i, at bestyrelsen vil indstille overfor generalforsamlingen den 29. januar, at skolen først lukker ved udgangen af februar måned. Det giver kommunen e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye