Lolland Kommune

Lolland Kommune giver advarsel til privat leverandør af hjemmehjælp

Del

Et samlet Ældre- og Sundhedsudvalg i Lolland Kommune har på møde 4. april besluttet at give firmaet Pleje Plus en advarsel.

Advarslen gives efter, at konsulentfirmaet BDO har kvalitetssikret kommunens interne kategorisering af borgerhenvendelser modtaget i perioden 1. juni 2016 - 31. januar 2017.

Konkret har konsulentfirmaet BDO efter anmodning fra Lolland Kommune undersøgt de 10 sager, som kommunen har vurderet kan befinde sig i en kategori, som skal medføre en advarsel. Til brug for undersøgelsen af de konkrete sager har BDO interviewet sagernes parter og indhentet skriftligt materiale.

Ud af de 10 sager er det kommunens egen vurdering, at der i fem tilfælde er tale om alvorlige leverancesvigt. Konklusionen fra konsulentfirmaet svarer til konklusionen i Lolland Kommunes interne undersøgelse, og det er på den baggrund, at Pleje Plus nu meddeles en kontraktuel advarsel.

Udvalgsformand Marie-Louise Brehm Nielsen uddyber:

”Undersøgelsen dokumenterer, at der i en række tilfælde har været alvorlige fejl og mangler i firmaets leverancer, og at Pleje Plus dermed ikke har levet op til kontrakten med Lolland Kommune om at levere personlig og praktisk hjælp til vores ældre borgere. Undersøgelsen viser også, at firmaet i en lang række yderligere situationer ikke har været stabile nok i deres leverancer. Det ser vi med største alvor på, og derfor får Pleje Plus en advarsel i overensstemmelse med vores kontrakt med firmaet”, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

”Med advarslen sikrer Lolland Kommune sin kontraktlige position i tilfælde af, at der bliver tale om yderligere misligholdelse af kontrakten, og med advarslen følger også, at Pleje Plus løbende skal dokumentere deres drift, og at de leverer til kommunens borgere som aftalt”, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Marie-Louise Brehm Nielsen understreger, at dagens undersøgelse kun udgør den ene del af konsulentfirmaet BDO’s udredning. Konsulentfirmaet er også bedt om at undersøge de økonomiske afregninger mellem Pleje Plus og Lolland Kommune. Formålet er at undersøge, om der er overensstemmelse mellem de visiterede ydelser og betalingerne til plejefirmaet. Det er en undersøgelse, som omfatter et stort datamateriale, hvorfor den del først bliver forelagt udvalget på kommende møde 2. maj.

Nøgleord

Kontakter

Marie-Louise Brehm NielsenFormand for Ældre- og Sundhedsudvalget, Lolland Kommune

23 24 81 44

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum