Lolland Kommune

Lolland International School: Indskrivning er i gang

Del
Danmarks første internationale folkeskole er nu åben for indskrivning af elever, der har lyst til at være med, når skolen slår dørene op til august. Samtidig er der åbent for tilmelding til skolens sommerferie-tilbud i juli.

Lolland International School er nu i gang med indskrivning. Skolen åbner i august og har i første omgang plads til 100 elever. Det er et gratis tilbud, på lige fod med Lolland Kommunes øvrige folkeskoler, og skolens skoledistrikt dækker hele Lolland Kommune, ikke kun området ved Maribo.

Lolland International School er en international skole, forstået på den måde, at det daglige sprog på skolen er engelsk og halvdelen af undervisningen vil foregå på engelsk. Det er et såkaldt bilingualt program, hvor eleverne vil få mulighed for både at tage en dansk eksamen og samtidig en international Cambridge-certificeret uddannelse, der gør det muligt at fortsætte deres uddannelse også i internationalt regi.

Skolens leder, Dominic Maher, fortæller: ”Lolland International School vil få et unikt, internationalt miljø, hvor elever og familier med vidt forskellig kultur, sprog og nationalitet naturligt vil komme til at påvirke og udfordre hinanden. Det vil ikke blot sikre et højt fagligt niveau, hvor eleverne vil udvikle stærke sproglige kompetencer, det vil også være med til at skabe nye fællesskaber på tværs af de internationale og danske familier, sikre en sund integration og åbne for nye muligheder i vores lokalsamfund”.

Det er et lovkrav, at halvdelen af skolens elever skal være fra familier, hvor mindst en af forældrene er fra udlandet og er i Danmark for at arbejde. Det betyder, at der er en grænse for, hvor mange danske elever, skolen må optage. Pladserne vil blive tildelt efter en række kriterier, som man kan se på skolens hjemmeside (åbner nyt vindue). 

Se desuden information til nye elever om indskrivning (åbner nyt vindue). 

Sommerskole i juli

Allerede i juli er det muligt at få en forsmag på skolens internationale og bilinguale tilgang; I uge 29 og 30 inviterer Lolland International School til ”sommerskole”. Her kan børn fra 1. til 6. klasse få en eller to uger fyldt med sprogundervisning, sportsaktiviteter, kreative værksteder, musik og spændende udflugter.

Alle kan være med – også selvom man ikke på forhånd er skrap til engelsk eller har planlagt at blive elev på skolen.

Se mere info om Lolland International Schools summerprogramme på hjemmesiden (åbner i nyt vindue).

To view this video from dreambroker.com, please give your consent at the top of this page.Film om Lolland International Schools Summerprogramme

Nøgleord

Kontakter

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

Dom i Højesteret: Lolland Kommune skal betale for kriminelle, udviklingshæmmede fra Grønland16.1.2024 16:22:54 CET | Pressemeddelelse

Højesteret har tirsdag den 16. januar afsagt dom i en sag, der betyder, at Lolland Kommune skal betale et millionbeløb til Sermersooq Kommune og fremover dække udgifterne til en udviklingshæmmet, kriminel borger fra Grønland. En dom, der principielt kan få stor betydning for både grønlandske borgere og danske kommuner. Lolland Kommune opfordrer til en markant ændring af reglerne.

Horslunde-elever tilbydes stabil løsning med det samme16.1.2024 08:14:29 CET | Pressemeddelelse

Horslunde Realskole meddelte den 11. januar Lolland Kommune, at skolen står overfor lukning. Siden da har kommunen arbejdet på højtryk for at vurdere mulige løsninger for eleverne, i tilfælde af, at generalforsamlingen i Horslunde Realskole beslutter at lukke skolen. Mandag holdt kommunen og bestyrelsen for Horslunde Realskole møde om mulighederne. ”Vi har lagt vægt på, at eleverne skal have så få skift som muligt, og derfor har vi valgt at tilbyde eleverne at starte på Byskolen, som vil være deres distriktsskole efter sommerferien. Det giver mulighed for en stabil løsning for det enkelte barn med det samme. Skulle der være forældre, der meget gerne vil benytte Horslunde Landsbyordning i forårsmånederne, er det også muligt”, siger udvalgsformand Thomas Bo Østergaard. Dialogen med bestyrelsen fra Horslunde Realskole har konkret resulteret i, at bestyrelsen vil indstille overfor generalforsamlingen den 29. januar, at skolen først lukker ved udgangen af februar måned. Det giver kommunen e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye