Lolland Kommune

Lolland International School er nu Cambridge-certificeret

Del
Lolland Kommunes nye internationale folkeskole er netop blevet Cambridge-certificeret. Det betyder, at skolen fra august kan tilbyde en international undervisning i verdensklasse. Lokalt i Maribo.

Lolland International School er den 15. april blevet godkendt af Cambridge Assessment International Education til at bruge de globalt anerkendte Cambridge Primary & Lower Secondary-undervisningsprogrammer.

Primary-delen er for elever i alderen 5 til 11 år, mens lower-secondary-delen dækker alderen 11 til 15 år.

I begge programmer er der fokus på at udvikle elevernes færdigheder og forståelse i engelsk, matematik, naturvidenskab, mediefag og Global Perspectives – det sidste er et tværfagligt emne, der blandt andet dækker geografi, historie og samfundsfag. Herudover rummer programmet en række redskaber, som lærerne kan trække på – f.eks. til brug for evaluering af elevernes udvikling og resultater.

Christine Özden, der er administrerende direktør for Cambridge Assessment International Education, fortæller: "Vi er glade for, at vi hermed kan offenliggøre, at Lolland International School har tilsluttet sig vores globale samfund af Cambridge-skoler. Vi ser frem til et langt og tæt samarbejde”.

Dominic Maher, der er skoleleder for Lolland International School, supplerer: ”Det er en vigtig milepæl, og vi er stolte af, at vi nu kan tilbyde en international Cambridge-certificeret uddannelse til vores elever. At være en del af Cambridge åbner en verden af ​​ressourcer for vores lærere og en verden af ​​muligheder for vores elever”.

Lolland International School åbner i august og har i første omgang plads til 100 elever. Den største del af eleverne skal være fra internationale familier, men børn fra danske familier er også velkomne i det omfang, der er plads. Der er åbent for indskrivning pr. 1. maj 2021.

Se mere info på www.lollandinternationalschool.dk, hvor man også kan tilmelde sig det næste virtuelle Åbent hus-arrangement.

Om Cambridge Assessment International Education:

Cambridge er et internationalt uddannelsesprogram, der undervises på mere end 10.000 skoler i mere end 160 lande.

En Cambridge-certificeret uddannelse er et kvalitetsstempel, der giver eleverne adgang til at fortsætte deres uddannelse på internationale uddannelsestilbud. F.eks. i USA, Storbritannien, Australien, Canada eller Tyskland.

Cambridge-programmet har fokus på at udvikle elevernes lyst og evne til at lære, understøtte deres evne til at møde verden omkring dem, og udvikle deres kompetencer, så de bliver i stand til at begå sig – både i skolen og senere i deres uddannelse, på arbejdsmarkedet og i livet som helhed.

Se mere info om Cambridge på www.cambridgeinternational.org

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye