Løkke og Lilleholt afslutter succesfuldt energitopmøde
I denne uge er København og Malmø værter for verdens største energikonference, hvor G20-landenes og de nordiske landes energiministre, globale investorer og store energiorganisationer udveksler gode erfaringer og grønne energiløsninger. Næsten 20 ministre og viceministre fra hele verden, herunder USA, Kina og Indonesien, er kommet til København. Det vidner om, at den bæredygtige dagsorden har stort internationalt fokus, og at Danmark fortsat er et grønt trækplaster på verdensplan.
Statsministeren understregede i sin afsluttende tale ved mødet behovet for at få sat turbo den grønne omstilling globalt.
”For nogle år siden sagde man, at den næste generation ville blive den første til at opleve klimaforandringernes alvorlige konsekvenser – og den sidste generation til at kunne gøre noget ved dem. I dag ser det langt mere ud til, at det er vores generation, der bliver nødt til at gøre noget,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen blandt andet.
Under dansk lederskab er en lang række lande og organisationer blevet enige om en ambitiøs erklæring om at øge investeringerne i vedvarende energi. Og i dag lancerede energi-, forsynings- og klimaministeren formelt det nye investeringsinitiativ, som skal sætte yderligere skub i den grønne omstilling ved at få virksomheder, investorer og politiske beslutningstagere til at arbejde endnu bedre sammen.
”Vi kan være utroligt stolte af energitopmødet her i København. Det viser, at der er kæmpe interesse for vores løsninger og politiske tiltag på energiområdet ude i verden. Hele energiugen har været et fantastisk udstillingsvindue for Danmark, der igen cementerer vores internationale position som grønt foregangsland. Jeg vil gerne takke mine ministerkolleger for dagens ministermøde – og for det gode samarbejde i Clean Energy Ministerial”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Baggrund om Clean Energy Ministerial-mødet
De deltagende lande står for 90 pct. af de globale investeringer i grøn energi og udleder samlet set 75 pct. af den globale CO2. Derfor kan de danske energivirksomheders løsninger have stor betydning for, at Paris-aftalens ambitiøse mål kan nås ved at påvirke denne kreds af lande.
Danmark har bl.a. via CEM et tæt samarbejde med Kina om fremme af vedvarende energi. Det er vigtigt, da en reduktion på bare 1 pct. af Kinas CO2-udledning svarer til to gange Danmarks årlige udledning.
Kontakter
Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Teknisk brief Klimastatus og -fremskrivning 202423.4.2024 12:50:20 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør Klimastatus og -fremskrivning tirsdag d. 30. april kl. 12:00. Forinden er der mulighed for en teknisk gennemgang. Tirsdag 30/4 kl. 11:00-11:45 Holmens Kanal 20, 1060 København K Tilmelding til pressekontakt@kefm.dk er nødvendig. Husk pressekort. Der kommer en ekstra teknisk brief torsdag d. 2. maj kl. 10.00-10.45.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum