Lokalt samarbejde sikrer julegaver til trængte familier i Vesthimmerland

Købmand Niels-Jørgen Markussen fra REMA1000 i Farsø har søgt og fået penge til julehjælp til udsatte og sårbare børn og familier hos fonden KFI Erhvervsdrivende Fond.
Mange familier er i øjeblikket økonomisk hårdt trængte pga. de stigende priser, og ofte er det dem, der i forvejen har det sværest, der også bliver hårdest ramt.
"I den nuværende situation er der ekstra brug for hygge og god julestemning, og det vil vi gerne være med til at sørge for,” siger Niels-Jørgen Markussen, der derfor er glad for, at det lykkedes at få 25.000 kr. til uddeling af julehjælp.
Rent praktisk har Niels-Jørgen Markussen indgået et samarbejde med Bog & Ide i Farsø og Barnets Blå Hus Vesthimmerland, som hjælper børn og familier fra hjem med alkohol- eller stofmisbrug, om uddelingen af julehjælpen, så julehjælpen kommer til at gå til børn fra Barnets Blå Hus.
I Barnets Blå Hus Vesthimmerland er de rigtig glade for bidraget til den gode julestemning.
”Vi møder rigtig mange familier, der er særligt hårdt presset økonomisk, og vi ser en øget efterspørgsel på julehjælp i år. Det er trist at høre de mange fortællinger fra forældre, som gerne vil gøre det godt for deres børn, men som ikke formår at finde økonomien til det,” siger Ole Smed, der er leder af Barnets Blå Hus Vesthimmerland.
Julehjælpen bliver fordelt ud til familier, der kommer i Barnets Blå Hus, og kommer til at bestå af en særlig værdikupon til en værdi af 500 kr., der kan benyttes i Bog & Idé i Farsø, og som kun kan bruges på børneting fra butikken.
Barnets Blå Hus, der er en del af Blå Kors Danmark, er et terapeutisk og socialt tilbud til børn og unge i alderen 0–20 år, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. Blå Kors har i alt syv tilbud af denne type fordelt over hele landet.
I Barnets Blå Hus kan barnet og dets familie deltage i husets aktiviteter, og det er anonymt og gratis at komme i huset.
Kontakter
Ole Smed, leder af Barnets Blå Hus Vesthimmerland, 61 24 14 69
Billeder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum