Lokalt kystvandråd skal sikre vandkvaliteten i Vadehavet
1.3.2023 14:00:00 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse

VANDKVALITET
Et netop udpeget kystvandråd bestående af kommuner, erhvervsorganisationer og interesseorganisationer skal sikre det gode kystvandmiljø.
Varde Kommune indgår i Kystvandrådet for Vadehavet, der frem mod udgangen af 2023 skal afsøge nye veje til at opfylde EU's vandrammedirektiv og skabe et sundt vandmiljø i Vadehavet.
Vadehavet har med sine særlige tidevandsforhold en helt unik natur- og kulturhistorie, som vi deler med Tyskland og Holland. Derfor skal Kystvandrådet også indsamle viden om den fælles påvirkning af vandmiljøet.
Hertil har Kystvandrådet fået tilsagn om 700.000 kroner med finanslovsforhandlingerne for 2022, og forventer at få tilført en million kroner yderligere med finanslovsforhandlingerne for 2023. Midlerne afsættes som en del af regeringens Landbrugsaftale fra oktober 2021.
Kystvandråd for Vadehavet
Kystvandrådet for Vadehavet får sekretariatsbetjening i Varde Kommune og bliver et bredt samarbejde mellem Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder Kommuner.
Derudover indgår erhvervsorganisationerne Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug, Sønderjysk Landboforening, Ribe Digelag og Sønderjyske Vandløb samt interesseorganisationerne Nationalpark Vadehavet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet også i samarbejdet.
Citat
Preben Friis-Hauge, formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune:
"Hvis vi skal sikre vandkvaliteten og en god miljøtilstand i Vadehavet, er vi nødt til at kigge på, hvilke muligheder vi har for at sænke kvælstofudledningen. I vores område er det de lokale kommuner, erhvervsorganisationer og interesseorganisationer, der kender Vadehavet bedst, og derfor giver det også god mening, at udfordringerne med vandområdeplanerne undersøges og løses lokalt."
Fakta
- Miljøstyrelsen har nedsat fire kystvandråd, der udover Varde Kommune tæller Viborg, Ringkøbing-Skjern og Odense Kommune.
- Sammenlagt er der afsat 14 millioner kroner til de fire kystvandråd.
Kontakter
Preben Friis-HaugeFormand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune
Tlf:60 21 45 44prfh@varde.dkRikke BernhardKommunikationsmedarbejder
Tlf:21 83 71 89ribe@varde.dkBilleder
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Presseinvitation: Første spadestik i Krageris28.10.2026 07:49:57 CET | Presseinvitation
16. november tages første spadestik til et stort sektorkoblingsprojekt i Krageris nord for Ølgod. Der er tale om en historisk stor investering på 37 milliarder kroner i Varde Kommune.
Varde Kommune sikrer unik udviklingsmulighed21.10.2026 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har købt den tidligere minkcentral på Lerpøtvej i Varde. Med købet sikrer kommunen sig en sjælden mulighed for at skabe et område med plads til aktiviteter, fællesskaber og oplevelser for fremtidige generationer.
Byråd godkender datacenter og væksthusgartneri7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sektorkoblingsprojekt i Krageris nord for Ølgod kan nu blive en realitet. Projektet er en tocifret milliardinvestering i Varde Kommune.
Tidligere efterskole skal huse nyankomne ukrainere midlertidigt30.9.2026 12:26:56 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune lejer sig ind i elevbygninger på den tidligere efterskole i Skovlund. Bygningerne skal være midlertidigt hjem for nyankomne ukrainere.
Borgmester rykker ud i lokalsamfundene23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Sarah Andersen flytter borgmesterkontoret ud i kommunens lokalsamfund. Første gang bliver tirsdag den 27. oktober i Helle Hallen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

