Det Sociale Netværk

Lokale frivillige og Helsingør Kommune forsker i nye løsninger sammen

Del
Psykisk sårbarhed er efterhånden en del af de flestes hverdag. Er man ikke selv sårbar eller pårørende, så møder man sandsynligvis psykisk sårbarhed i ens boligområde, i skolen eller på jobbet. En tredjedel af befolkningen vil komme i kontakt med psykiatrien, og psykisk sårbarhed er blevet en større samfundsudfordring end kræft og hjertekarsygdomme.

Derfor deltager Helsingør Kommune i et landsdækkende forskningsprojekt, der er iværksat af Peer-Partnerskabet, som drives af SIND og Det Sociale Netværk. Forskningen skal belyse effekten af en forebyggende indsats for psykisk sårbare og finansieres af VELUX FONDEN.

”Med forskningen sætter vi fokus på forebyggelse, så færre ender med at gå alene derhjemme og få det stadigt dårligere. Som psykisk sårbar har man virkelig meget at bidrage med, men det kan være svært at tro på, hvis man føler sig udenfor. Vi skal skabe nye muligheder for at man kan træde ind i fællesskaber, også når man har psykisk sårbarhed. Ingen har lyst til at være den, der skal hjælpes altid,” sigerPernille Madsen, der er Centerchef for Center for Særlig Social Indsats i Helsingør Kommune.

Forskningen undersøger effekten af et 10-ugers gruppeforløb, kaldet ’Vejen til hverdagslivet.’ Grupperne ledes af frivillige fra Helsingør og omegn, som selv har erfaring med psykisk sårbarhed. Denne form for støtte, der bygger på fælles livserfaringer, kaldes peer-støtte.

Der er brug for den forskning, vi laver – også internationalt. I hele verden ser vi en markant forværring i befolkningernes mentale sundhed. Sammen med kommunerne og Peer-Partnerskabet måler vi på effekten af en metode, hvor man som psykisk sårbar ikke bare er modtager af hjælp, men selv bidrager og deltager i et konstruktivt fællesskab. Meget tyder på, at det har et særligt potentiale.” siger Lene Falgaard Eplov, der er forskningsoverlæge i Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København.

Plads til ens styrker

Mange med psykisk sårbarhed oplever, at de falder mellem to stole, hvor de har det for godt til at få hjælp, men for dårligt til at hverdagen fungerer. Her kan man blive overladt til sig selv, imens man får det stadigt dårligere. Det kender Yael Schade, som er frivillig gruppeleder, alt til;

”Jeg har mange gange savnet hjælp til at hjælpe mig selv videre, for eksempel når jeg har stået på en psykiatrisk skadestue, hvor de ikke har kunnet gøre noget for mig. Omvendt har det haft stor indflydelse på min heling, de gange jeg er blevet set, mødt og rummet. Det er dét jeg kæmper for som frivillig peer. I gruppen kan vi spejle os i hinanden, og jeg udvikler mig lige så meget som alle andre. Det fylder meget, at vi alle sammen har lyst til at tage nye skridt i hverdagen, men de er svære at tage alene. I den tid jeg har været i gruppen, har jeg selv taget chancer jeg ellers ikke ville have taget,” siger Yael Schade, der er med til at gennemføre forskningsprojektet i Helsingør.

Forskningen skal kaste lys over, om peer-gruppeforløb og følgeskab kan spille en afgørende rolle, at i løse en af de aktuelt største samfundsudfordringer, hvor psykisk sårbarhed påvirker stadig fleres mulighed for fx at gennemføre en uddannelse og leve en selvstændig og meningsfuld tilværelse.

Vi gennemfører forskningen i samarbejde med kommunerne for at dokumentere, hvilken forskel lokale frivillige peers kan spille, så færre får det virkelig dårligt psykisk. Jeg har stor tiltro til at forsøget vil vise, hvor betydningsfuldt det er for alle. Samtidig er det vigtigt, at vi gennemfører forsøget sammen med Helsingør Kommune. Ingen af os kan hver for sig skabe en løsning, der tager godt imod borgerne og peger ud mod hverdagslivet,” siger Knud Kristensen, der selv er frivillig og formand for Peer-Partnerskabet, som er dannet af Det Sociale Netværk og SIND.

Forsøget gennemføres samtidig i Helsingør Kommune samt i kommunerne København, Fredericia, Rødovre og Gladsaxe, og fortsætter ind i 2022. Forsøget er det første effektstudie i Danmark af peer-støtte. 

Nøgleord

Kontakter

Marie Vester Koch, national koordinator i Peer-Partnerskabet, mob. +45 2597 1501, mail: mvk@detsocialenetvaerk.dk

Information om Det Sociale Netværk

Det Sociale Netværk
Det Sociale Netværk
Østergade 5, 3 sal
1100 København K

50 846 846https://www.detsocialenetvaerk.dk/

Om Lodtrækningsforsøget i ’Vejen til hverdagslivet’
Forskningen gennemføres som lodtrækningsforsøg for at belyse effekten på bl.a. borgernes mentale sundhed og funktionsevne ved at skabe håb, mod på forandring og styrket netværk, som et supplement til den faglige indsats. ’Vejen til hverdagslivet’ er et 10-ugers gruppeforløb samt tilbud om individuelt følgeskab, for psykisk sårbare. ’Vejen til hverdagslivet’ ledes af frivillige som selv har erfaring med psykisk sårbarhed. Denne form for støtte, der bygger på fælles livserfaringer, kaldes peer-støtte.

Forskningen gennemføres sammen med kommunerne København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe. Resultaterne forventes at være klar ved udgangen af 2022. Forskningsindsatsen er en del af projekt ’Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet,’ der drives af Det Sociale Netværk og SIND gennem Peer-Partnerskabet. Effektmålingen gennemføres af Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København. Forskningsprojektet er finansieret af VELUX FONDEN og de deltagende kommuner.

Læs mere på www.peerpartnerskabet.dk

Følg pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk

Nyt kursusforløb fra Københavns Professionshøjskole og Peer-Partnerskabet styrker peers i socialpsykiatrien som del af regeringens 10-årsplan22.11.2023 14:20:08 CET | Pressemeddelelse

Peer-støtte er internationalt erklæret til at være den bedste praksis til at hjælpe mennesker med psykisk sårbarhed videre i deres tilværelse. Fra det nye år kan kommuner få kurser i at styrke deres arbejde med peer-støtte. Kurserne er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og Peer-Partnerskabet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye