Kraks Fond

Lokale boligpriser påvirker dit kryds ved valget

Del
It's the economy, stupid! Udsagnet stammer efter sigende fra James Carr, Bill Clintons kampagnestrateg, under den succesfulde præsidentkampagne i 1992. James Carr brugte udsagnet som en påmindelse til kampagnemedarbejderne om, at det er den oplevede økonomiske situation, der betyder noget for folk. Og som derfor også vil påvirke, hvem de stemmer på, når de først står i stemmeboksen.

En lang forskningstradition har undersøgt om forskellige aspekter af økonomien – både privatøkonomien og samfundsøkonomien som helhed – påvirker støtten til den siddende regering. I de senere år har der været et stigende fokus på økonomien i det lokalområde, hvor man bor.

De ekstremt detaljerede registerdata, vi har adgang til i Danmark, gør det muligt at svare fyldestgørende på spørgsmålet om lokaløkonomiens betydning for støtten til den siddende regering.

STIGENDE BOLIGPRISER BETYDER OPBAKNING TIL DEN SIDDENDE REGERING

Et forskerteam fra Statskundskab på Københavns Universitet og Aarhus Universitet har med støtte fra Kraks Fond Byforskning undersøgt, om udviklingen på det lokale boligmarked påvirker vores tilbøjelighed til at stemme på den siddende regering. Og i tillæg, om boligmarkedet er særligt vigtigt, når det fylder mere i folks bevidsthed – fx hvis vi skal sælge vores bolig, og derfor må formodes at være ekstra opmærksomme på boligmarkedet.

Konklusionen er klar: Stigende boligpriser øger vores tilbøjelighed til at stemme på den siddende regering.

Sammenhængen gælder særligt, når boligmarkedet er meget aktivt (og dermed mere synligt for os), og når vi selv interagerer med boligmarkedet. Og vi belønner den siddende regering for husprisstigninger lige meget hvilken farve, den siddende regering har.

Forskningsresultaterne er udgivet den 12. april 2019 i rapporten

 Lokale boligpriser påvirker dit kryds til valget

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Kraks Fond Byforskning,  Professor Peter Thisted Dinesen (Institut for Statskundskab, Københavns Universitet), adjunkt Frederik Hjorth, (Institut for Statskundskab, Københavns Universitet) professor Kim Mannemar Sønderskov (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet), og adjunkt Martin Vinæs Larsen, (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet).

Kontakter

Billeder

Information om Kraks Fond

Kraks Fond
Kraks Fond
Frederiksholms Kanal 30
1220 København K

+45 21 28 62 73http://kraksfondbyforskning.dk/

I Kraks Fond Byforskning udvikler og formidler vi uafhængig viden om, hvordan initiativer og vilkår i byer kan skabe velstand og vækst i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Kraks Fond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kraks Fond

Den lokale virksomhed lukker, og hvad gør man så?24.5.2017 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra Kraks Fond Byforskning viser, at folk der mister deres job, når den lokale virksomhed lukker, i høj grad finder et nyt arbejde i land- og yderkommuner, selvom væksten i disse kommuner er udfordret. De danske land- og yderkommuner har den laveste andel af indbyggere i den arbejdsdygtige alder, den laveste beskæftigelsesandel, det laveste uddannelsesniveau, og der er flere fraflyttere end tilflyttere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye