Lolland Kommune

Lokale aktører bakker op om ”Kun med kondom”

Del
Private og kommunale aktører i Lolland Kommune går sammen om at sætte fokus på kondombrug og smitterisiko ved usikker sex.
Julie Friis Hansen, folkesundhedskonsulent i Lolland Kommune, er tovholder på Kun med Kondom-kampagnen og har opfordret kommunale og private aktører til at støtte op om Kun med Kondom.
Julie Friis Hansen, folkesundhedskonsulent i Lolland Kommune, er tovholder på Kun med Kondom-kampagnen og har opfordret kommunale og private aktører til at støtte op om Kun med Kondom.

Hvordan får man unge til at bruge kondom, til at turde sige nej og til at have et sundt forhold til sin egen seksualitet? Det prøver lokale og kommunale aktører i Lolland Kommune at komme med svar på i kampagnen "Kun med Kondom", som Sundhedsstyrelsen og Sex og Samfund står bag.

Lolland Kommune samler lokale aktører 
”I Lolland Kommune har vi en stor udfordring, når det kommer til usikker sex og sexsygdomme”, fortæller Julie Friis Hansen, som er folkesundhedskonsulent i Team Folkesundhed under - Ældre og Sundhed, i Lolland Kommune.  

”Over halvdelen af vores seksuelt aktive 18-årige har ubeskyttet sex og mellem 84 og 89 procent bruger slet ikke kondom. Vi er en af de kommuner med flest klamydiatilfælde, og mange går rundt med en kønssygdom uden at vide det. Vi har derfor prøvet at få lokale aktører i Lolland Kommune til at bakke op om "Kun med Kondom", og dette er der heldigvis mange, der gerne vil.”

Biblioteker, diskoteker, folkeskoler og ungdomsuddannelser står klar 
Når Sundhedsstyrelsen den 5.-23. september sætter fokus på sexsygdomme og sikker sex med kampagnen ”Kun med kondom”, så vil biblioteker, diskoteker, folkeskoler og ungdomsuddannelser i Lolland Kommune stå klar til at oplyse de unge om, hvor vigtigt det er at beskytte sig med kondom, specielt hvis man har skiftende sexpartnere.

”Du har ikke kun sex med din partner. Du har også sex med de andre, han eller hun har været sammen med”, siger Julie Friis Hansen.

Forskellige aktiviteter til de unge 
I kampagneperioden vil unge i Lolland Kommune opleve, at kampagnens budskaber formidles på forskellige måder.

På Lolland Bibliotekerne i Nakskov og Maribo vil der være en udstilling om seksualitet og sundhed, mens der på Club Zanzi Nakskov er konkurrencer som f.eks. ”Hvem husker kondomet?”. Derudover vil Insane, Nakskov, hver weekend i kampagneperioden, gøre deres gæster opmærksom på, at de skal huske kondomet. På Borgerskolen og Byskolens udskolings- og 10. klasseafdeling vil udskolingslærerne oplyse og uddele materialer til deres elever i forlængelse af deres undervisning. På Maribo Gymnasium er det elevrådet, der står for at fortælle deres medstuderende om god seksuel sundhed. Alle aktører vil have kondomer og andet materiale at dele ud.

Nøgleord

Kontakter

Julie Friis Hansen
Folkesundhedskonsulent
30 66 35 63
juhan@lolland.dk

Billeder

Julie Friis Hansen, folkesundhedskonsulent i Lolland Kommune, er tovholder på Kun med Kondom-kampagnen og har opfordret kommunale og private aktører til at støtte op om Kun med Kondom.
Julie Friis Hansen, folkesundhedskonsulent i Lolland Kommune, er tovholder på Kun med Kondom-kampagnen og har opfordret kommunale og private aktører til at støtte op om Kun med Kondom.
Download

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Mere om klamydia

  • Hvert år smittes ca. 50.000 personer med klamydia
  • Ca. 25 procent af danske unge bliver smittet med en sexsygdom, inden de fylder 25 år, og mange bliver smittet uden at vide det.
  • Klamydia er en sexsygdom, der spredes via seksuel kontakt i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen.
  • Klamydiainfektionen er symptomsvag og oftest har mange slet ingen symptomer. Symptomerne kan være udflåd eller svie, når man tisser.
  • Ubehandlet klamydia kan medføre: Nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestikler hos mænd.
  • Kondom er det eneste, der beskytter mod klamydia
  • Personer med skiftende partnere og personer, der har ubeskyttet sex, har særlig risiko for at få klamydia
  • Piger bliver testet for klamydia via en vaginalpodning, mens drenge kan testes via en urinprøve.
  • Klamydia behandles med antibiotika.

Du kan blive testet for klamydia hos egen læge, og/eller hvis du er bosiddende i Lolland Kommune, kan du bestille en gratis hjemmetest her

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye