Lokal vaccinationsindsats på vej i Frederikssund Kommune
9.4.2021 15:11:57 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
”Vi har fokus på at få en høj vaccinationstilslutning i hele regionen, og derfor kan der være behov for en særlig indsats i nogle områder, hvor der er længere og en besværlig offentlig transport til et regionalt vaccinationscenter - eller det kan også være områder, hvor der er et særlig højt smittetryk,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Som supplement til vaccination i de store vaccinationscentre og satellitter arbejder regionen derfor med ’nålestiksoperationer’, hvor man laver en fremskudt vaccinationsindsats i lokalområder eller har en mere målrettet brug af vaccination hos de praktiserende læger.
Første skridt i den forstærkede indsats er en fremskudt vaccination i Frederikssunds Kommune torsdag den 15. april, hvor op imod 150 af de ældste og mest sårbare borgere i målgruppe 2, 3 og 7 bliver vaccineret i Frederikssundshallen.
Vaccination hos egen læge
Derudover har seks af de praktiserende læger i kommunen takket ja til et tilbud om at vaccinere i deres klinik. Det er blandt andet læger, der praktiserer i de mindre centrale områder af kommunen, hvor transporten netop er mere besværlig. Mere end 120 borgere kan forvente at blive kontaktet af deres læge med tilbud om vaccination i klinikken i næste uge. Der arbejdes på at få flere læger med i ordningen i de næste uger, så endnu flere borgere kan få deres coronavaccination hos egen læge.
”Jeg er meget glad for, at regionen har lyttet til vores bekymring, og at der nu bliver arbejdet på bedre muligheder for, at flere borgere kan få et lokalt tilbud om vaccine,” siger borgmester i Frederikssund Kommune John Schmidt Andersen (V).
Udover fremskudt vaccinationsindsats, hjemmevaccination og vaccination hos nogle af de praktiserende læger, kører kommunen også borgere, der har svært ved at transportere sig, til særligt reserverede tider i Hillerød Vaccinationscenter. Med de forskellige vaccinationstiltag ventes de sårbare grupper at være færdigvaccinerede indenfor få uger.
Pressekontakt
- Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt på presse@regionh.dk
- Borgmester John Schmidt Andersen (V) via pressekonsulent Steven Holst på 29 39 97 59/srhol@frederikssund.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
