Lokal succes til Skole OL Finalen i Børnenes Hovedstad
17.6.2022 16:06:27 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune kan både prale af at have Børnenes Hovedstad og de sejeste børn i landet. 34 klasser repræsenterede på bedste vis kommunen i den store finale, hvor de kæmpede imod 266 andre klasser.
”Til finalen har der været en hel fantastisk stemning med mange engageret elever. Jeg er sikker på, at eleverne tager de gode oplevelser med sig hjem og fortæller dem videre til familie og venner. De er nu alle med til at sætte Billund og Børnenes Hovedstad på landkortet,” fortæller udvalgsformand for Teknik-, Plan- og Kultur Simon Nicolajsen Jørgensen.
Eleverne i Billund Kommune har året igennem trænet, så de stod tiptop klar til finalen, og det har givet flere rigtig flotte resultater. Hele fire bronzemedaljer to sølvmedaljer og to guldmedalje gik til klasser fra Billund Kommune. Resultater, der ikke var kommet, hvis det ikke havde været for lærernes og elevernes opbakning til projektet.
”Lærerne er gået ind til Skole OL Finalen med alt, hvad de har. De ser tydeligt, hvordan eleverne blomstrer under sådan et arrangement. Eleverne får bevæget sig og har oplevet, hvordan de kan lykkes i fællesskab,” fortæller Billund Kommunes projektleder for Skole OL Finalen Daniel Quvang Rasmussen.
Perfekt match mellem Skole OL og Børnenes Hovedstad
Børnenes Hovedstad og Skole OL har i en uge været i perfekt symbiose. Hele vejen igennem afholdelsen har de understøttet hinandens mål om at skabe en hverdag i børnehøjde. Børnenes Hovedstads målsætninger ligger dermed i en naturlig forlængelse af Skole OL’s egne målsætninger.
”Alle kommuner kan lægge asfalt til en Skole OL Finale, men i Billund Kommune kan vi gøre en helt særlig forskel for børn. Når vi for eksempel både inddrager børnene i afholdelsen af arrangementet og arrangerer mini OL for 500 børnehavebørn, ser vi, hvordan kommunen tager børn seriøst,” fortæller Simon Nicolajsen Jørgensen.
At Børnenes Hovedstad har tilført et særligt element til Skole OL Finalen, er Daniel Quvang Rasmussen også enig i. Han har set, hvilken forskel Børnenes Hovedstad gør i samarbejdet med Skole OL.
”Børnenes Hovedstad og etableringen af den børneolympiske by har været med til at tage Skole OL Finalen til nye højder. Vi bringer Børnenes Hovedstads værdier om leg, læring og kreativitet samt samskabelse med børn ind i Skole OL. Skole OL er nu både for børn og afholdt sammen med børn,” afslutter Daniel Quvang Rasmussen.
Fakta om Skole OL
Skole OL er OL i børnehøjde. Det er Danmarks officielle Olympiske Lege for skoleever fra 0.-8. klasse, hvor klasserne konkurrer sammen som et hold. Skole OL skaber mere og bedre idræt i skolerne og foreningerne. Giver storslåede idrætsoplevelser. Det giver nye færdigheder. Det styrker fællesskabet. Det skaber stolthed. Det er olympisk.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Atletik (DAF) står bag Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden, Billund Kommune og Ole Kirk’s Fond. Salling Group (repræsenteret ved Bilka) sponsorerer Skole OL.
I 2021-2024 er Billund Kommune som hjemsted for Børnenes Hovedstad vært for Skole OL Finalen. Værtskabet er støttet af Ole Kirk’s Fond.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
