Lokal metalvirksomhed vinder pris for at uddanne fremtidens faglærte
6.9.2022 14:53:28 CEST | DI Nordjylland | Pressemeddelelse

Metalvirksomheden Aviatec ApS er en mindre virksomhed i stor udvikling, der producerer friktionssvejste komponenter til industrien. Samtidig har de et stort fokus på at uddanne fremtidens faglærte medarbejdere. Aktuelt er fire lærlinge i gang på virksomheden ud af i alt 22 ansatte.
- Jeg har fulgt Aviatec fra sidelinjen gennem en del år efterhånden, og de har altid gjort det enormt godt på lærlingeområdet. De har gjort det til en integreret del af deres forretningsmodel at have gode og involverende lærepladser, siger Peter Rindebæk, formand for DI Aalborg.
Tilgangen hos Aviatec ApS er egentlig simpel.
- Det vigtigste for os er faktisk at undgå at gøre forskel. Vores lærlinge skal føle sig som fuldgyldige og ligeværdige medlemmer af holdet, hvor alles indsats er vigtig, lyder det fra adm. direktør, Bo Hammer Pedersen.
Udover at have en inkluderende kultur omkring lærlinge og læreforløb har virksomheden også implementeret en række konkrete tiltag, som er med til at sikre gode og udbytterige læreforløb.
- Vi har opbygget nogle rammer og rutiner, som er med til at udvikle og involvere den enkelte lærling undervejs. Vi kombinerer opgaver og ansvar løbende, sådan at de hele tiden skal planlægge arbejdet og samarbejde med de andre lærlinge og medarbejdere, siger direktøren og fortsætter:
- Når vi lykkes med at få lærlingene godt integreret på holdet, så oplever vi, at de får en bedre forståelse af virksomheden, og hurtigt kan bidrage positivt. Faktisk er det tit vores lærlinge, der stiller spørgsmål i hverdagen og kommer med idéer til nye tiltag og forbedringer i virksomheden.
DI Aalborg uddeler lærepladsprisen i samarbejde med DI Lærepladsfællesskabet for at sætte fokus på de mange gode lærepladser rundt om i virksomhederne.
- Vi ved, at vi kommer til at mangle unge med en erhvervsuddannelse inden for nærmest alle brancher. Mit håb er, at gode lærepladser sammen med udsigten til fast arbejde er med til at gøre erhvervsuddannelserne endnu mere attraktive. Derfor fortjener en virksomhed som Aviatec stor hyldest, slutter DI-formanden.
Prisen blev uddelt på virksomheden tidligere i dag af Peter Rindebæk og borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen.
Fakta om Aviatec Aps
Aviatec udvikler og producerer metal komponenter med unikke egenskaber indenfor friktionssvejsning og højautomatiseret CNC bearbejdning. Virksomhedens eksport udgør over 85 % af omsætningen og kunder er primært indenfor Food & Pharma segmentet.
Følg Dansk Industri på:
Billeder

Information om DI Nordjylland
For yderligere information om DI Aalborg:
Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Nordjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Nordjylland
Aalborg ligger i den nederste tredjedel i ny måling af erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026 placerer Aalborg Kommune som nummer 68 ud af 91. Dermed ligger Nordjyllands største kommune et stykke fra de bedst placerede kommuner i landsdelen, selv om flere nordjyske kommuner tager markante spring frem.
Vesthimmerland placerer sig midt i feltet i ny måling af erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vesthimmerlands Kommune bliver nummer 65 i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen ligger dermed foran både Aalborg og Frederikshavn, men har samtidig et stykke vej op til de bedst placerede nordjyske kommuner.
Historisk resultat: Rebild er nu Danmarks tredje mest erhvervsvenlige kommune2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samtidig vinder kommunen DI's landsdækkende pris for Uddannelse og Arbejdskraft. Kombinationen af stærke skoler, målrettet indsats for arbejdskraft og et tæt samarbejde med erhvervslivet placerer Rebild helt i toppen af Danmark.
Mariagerfjord tager kæmpe spring og er nu blandt Danmarks 20 mest erhvervsvenlige kommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune står for den største fremgang i Nordjylland i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykker 28 pladser frem til en samlet 20.-plads og er nu den næstbedste kommune i Nordjylland målt på erhvervsvenlighed.
Jammerbugt er blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Nordjylland2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jammerbugt Kommune placerer sig som nummer 31 i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Dermed er kommunen den femte mest erhvervsvenlige kommune i Nordjylland og ligger solidt i den bedste tredjedel på landsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
