Lokal direktør genvalgt til GF Forsikrings bestyrelse

41-årige Christian Juul Thaarup blev på den årlige generalforsamling genvalgt til bestyrelsen i det medlemsejede GF Forsikring. Christian Juul Thaarup er i forvejen bestyrelsesmedlem i det lokale GF Nord - i sin rolle som bestyrelsesmedlem for selskabet har han stor medindflydelse på udviklingen af GF Forsikring i hele Danmark.
- I bestyrelsen kan jeg især bidrage med mine faglige og personlige kompetencer. GF Forsikring er et stærkt, lokalt forankret selskab, der har til formål at sikre medlemmernes interesser, siger Christian Juul Thaarup, som er uddannet cand. oecon fra Aarhus Universitet.
Han har siden 2020 været medlem af den lokale bestyrelse i GF Nord, der har kontorer i både Frederikshavn og Hjørring. Christian Juul Thaarup har en baggrund fra banksektoren og er i dag direktør i Skibsforsikringen Frederikshavn, der er et mindre, gensidigt selskab, men som på mange måder minder om GF Forsikring.
Udvikling med lokalt afsæt
- For mig er det afgørende, at GF Forsikring fortsat udvikler sig i overensstemmelse med vores særkender - overskudsdelingen og vores lokale service og rådgivning. Samtidig skal vi hele tiden optimere vores forretning under de rammer, som markedet og lovgivningen sætter, siger det genvalgte bestyrelsesmedlem i GF Forsikring og fortsætter:
- Jeg kender forsikringsbranchen indefra og kender processerne, lige fra snakken over kaffen med forsikringstagerne til arbejdet med at lave indberetning til Finanstilsynet.
Christian Juul Thaarup er en af de 12 bestyrelsesmedlemmer i GF Forsikring, der er et landsdækkende forsikringsselskab med 340.000 medlemmer, 46 lokale kontorer fordelt ud over hele landet og en egenkapital på 2,5 mia. kroner.
Christian Juul Thaarup bor i Frederikshavn med sin kone, bibliotekar Kirstine Grøngaard, og parrets to børn, Emilie på ti og August på syv år. I fritiden er det især sporten, der trækker i han, når han tager på cykel- og gåture i lokalområdet. At han kommer ud af en fiskerfamilie, fornægter sig heller ikke, da sejlads også er en stor interesse.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikationskonsulent
Rasmus GadeKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikations- og presseansvarlig
Billeder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Jubilæum: Ærkefynbo fejrer 25 år hos GF Forsikring2.6.2023 10:56:25 CEST | Pressemeddelelse
ÅRSLEV: Fagansvarlig i Skadehjælp hos GF Forsikring, Jan Andersen, kan i juni fejre sit 25-års jubilæum. I den tid har Jan været vidne til, at GF er gået fra at være en ”lille købmandsbutik” til at være et af de største medlemsejede selskaber i Danmark.
GF Forsikrings bestyrelse har konstitueret sig12.5.2023 12:03:05 CEST | Pressemeddelelse
På den årlige generalforsamling i GF Forsikring a/s var der genvalg til alle opstillede kandidater. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Mattias Andersen som fortsættende næstformand.
Erfaren erhvervsmand valgt til GF Forsikrings bestyrelse10.5.2023 09:21:55 CEST | Pressemeddelelse
RINGSTED: Formand for GF Vestsjælland, Christian Bigandt Nielsen, er blevet genvalgt til bestyrelsen for en toårig periode for GF Forsikring. Han har et langt cv, som både indbefatter repræsentantskabsarbejde og salg i forsikringsbranchen.
Økonomisk profil genvalgt til GF Forsikrings bestyrelse10.5.2023 09:19:01 CEST | Pressemeddelelse
UAFHÆNGIGT MEDLEM: Helle Okholm blev for nylig genvalgt som uafhængigt medlem af bestyrelsen for GF Forsikring a/s. Det er især hendes regnskabsmæssige profil, der gør hende til den rette til posten - og hun glæder sig til at være med til at sikre en fortsat positiv udvikling for GF.
Aarhusiansk lektor genvalgt til GF Forsikrings bestyrelse10.5.2023 09:10:12 CEST | Pressemeddelelse
AARHUS: Formand for GF Aarhus, Mette Vinther Skriver, er blevet genvalgt til bestyrelsen for GF Forsikring for en toårig periode. Det genvalgte bestyrelsesmedlem har en analytisk tilgang og et indgående kendskab til GF som organisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum