Sparta Atletik og Løb

Løb for Børnecancerfonden i Tivoli

Del
I anledning af Copenhagen Marathons 40 års jubilæum er Sparta og Tivoli gået sammen om at lave et morgenmadsløb, hvor man samler ind til Børnecancerfonden. "Breakfast Run" er lørdag den 18.maj - dagen før maratonløberne fylder hovedstadens gader.
Den 18. maj bliver det muligt at få luftet løbeskoene i Tivoli og samtidige samle ind til et godt formål. (Foto: Tivoli)
Den 18. maj bliver det muligt at få luftet løbeskoene i Tivoli og samtidige samle ind til et godt formål. (Foto: Tivoli)
Copenhagen Marathon kan i år fejre 40-års jubilæum, og det fejres blandt andet med et Breakfast Run i Tivoli dagen før selve maraton. Løbet er både for deltagere i Telenor Copenhagen Marathon og for dem, som ikke skal løbe de 42,195 kilometer. 
 
"Det er fantastisk at få en så unik ramme som Tivoli at arrangere Breakfast Run i. Til de store ikoniske storby maraton rundt om i verden, er det tradition at afvikle Breakfast Run dagen før selve maratoneventen. Jeg tror dog ikke, at der er mange, der kan præsentere så ikonisk en venue, som vi nu får mulighed for i samarbejde med Tivoli. At vi samtidig kan samle ind til kræftsyge børn i samarbejde med Børnecancerfonden giver blot eventen endnu en dimension," siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta, som er arrangør af Telenor Copenhagen Marathon.
 
Hos Tivoli ser man også frem til arrangementet den 18. maj
 
"Vi ser frem til at byde løberne velkommen i Haven og er glade for at kunne bidrage til det gode formål," siger Dorthe Weinkouff Barsøe, underdirektør for Brand & Kommunikation i Tivoli.
 
Eventyrlig ramme til godt formål
 
Løbet begynder den 18. maj klokken 10.00 og slutter klokken 10.30. Der løbes omgange af cirka 600 meter på en rute inde i Tivoli, og for hver omgang hver enkelt deltager løber donerer Sparta Atletik & Motion 10 kroner. Penge som støtter et rigtig godt formål. 
 
”Vi glæder os over løbet i Tivoli. Det er ildsjæle og gode ideer som dette, der gør vores lille fond til den største, private bidragsyder til forskning i børnekræft herhjemme. Og Tivolis eventyrlige ramme er da perfekt for løbere, der støtter håbet om, at børn ikke skal dø af børnekræft i fremtiden. Løberne hjælper os med at støtte forskning i nye behandlinger af børnekræft, som er helt nødvendige. Samtidig skal de traditionelle behandlinger også udvikles, så de bliver så effektive og samtidig så blide som muligt for at undgå bivirkninger og senfølger,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
 
Læs mere om Breakfast Run her
 
 

Kontakter

Billeder

Den 18. maj bliver det muligt at få luftet løbeskoene i Tivoli og samtidige samle ind til et godt formål. (Foto: Tivoli)
Den 18. maj bliver det muligt at få luftet løbeskoene i Tivoli og samtidige samle ind til et godt formål. (Foto: Tivoli)
Download

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.  

Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye