Livligt årsmøde i DIF efter tung corona-periode
20.6.2020 16:18:41 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Et sort og nærmest absurd forår i coronaens tegn blev rundet af for DIF-idrætten ved Danmarks Idrætsforbunds årsmøde lørdag den 20.6 i Idrætten Hus. Et årsmøde, der af gode grunde så tilbage på en utrolig turbulent periode i dansk idræt, men også et årsmøde, der skal lægge rammerne for udviklingen af dansk idræt efter coronakrisen i de kommende fire år.
På årsmødet blev DIF’s nye politiske program behandlet og vedtaget.
I det nye politiske program for DIF 2021-2024 er målsætninger blandt andet:
1) DIF skal være verdens bedste sted at være frivillig.
2) DIF skal være Danmarks vigtigste organisation for børn.
3) DIF skal mindske idrættens klima- og miljøaftryk.
”Jeg er stolt over vores ambitiøse politiske program, for vi ønsker ikke blot at udvikle foreningsidrætten i Danmark. Vi går endnu videre og tager samfundsansvar på flere områder og har en social rolle i forhold til udsatte danskere,” siger DIF’s formand, Niels Nygaard.
Stolt formand
I sin årsmødetale lagde Niels Nygaard ikke skjul på, at han er yderst tilfreds med, hvordan landets foreninger, forbund og frivillige har ageret under corona-krisen.
”De seneste fire måneder har uden sammenligning været den mest kritiske situation, idrætten har stået i gennem mine mere end 30 år som henholdsvis forbundsformand, bestyrelsesmedlem og formand for DIF. Men jeg er stolt over, hvor ansvarsfuldt og disciplineret vores 62 forbund, 9.000 foreninger og næsten en halv million frivillige har ageret – også selvom nedlukningen har været hård og har haft store konsekvenser,” lød det fra Niels Nygaard:
Ros var der også til idræts- og foreningsdanmark fra kulturminister Joy Mogensen:
”I gik forrest uden at kny. Faktisk kunne I meget hurtigt have taget patent på ordet samfundssind. En stor og dybfølt tak på vegne af regeringen,” lød det fra Joy Mogensen.
Kamp mod matchfixing styrket
På årsmødet blev det også besluttet af DIF’s repræsentantskab at styrke kampen mod matchfixing. Et højere sanktionsniveau, der følger de internationale domme, er et af værktøjerne, der skal være med til at bremse matchfixing
”Matchfixing er den største trussel mod sporten. Vi var i 2013 det første forbund i verden, der indførte regler på tværs af idrætten på matchfixingområdet. Derfor har vi gjort os en masse erfaringer siden, og vi føler, at tiden er moden til, at vi skal opdatere vores regelsæt, så den matcher trusselsbilledet og alvoren,” siger Poul Broberg, der er chef for Public Affairs i DIF og leder af matchfixingsekretariatet.
Bestyrelsesvalg
DIF’s årsmøde 2020 bød naturligvis også på valg til diverse tillidsposter.
Hans Natorp og Thomas Bach blev genvalgt som næstformænd i DIF. Ligeledes blev Bent Clausen, Franz Hammer og Anne-Mette Binder genvalgt til bestyrelsen, mens Kenneth Plummer blev valgt som nyt medlem af DIF’s bestyrelse.
”Siden jeg som dreng dyrkede håndbold, atletik, fodbold og tennis har idræt haft en enorm betydning for mig personligt, og det er min klare overbevisning, at den organiserede idræt er den vigtigste institution i det danske samfund,” lød det fra Kenneth Plummer.
Hæder til forbund
Endelig var der på DIF’s årsmøde også uddeling af diverse priser. Bueskydning Danmark blev kåret til Årets Specialforbund 2020, mens Triatlon Danmark og Dansk Automobil Sports Union fik det prestigefyldte miljøstempel ’Grønt Forbund’.
Yderligere kommentarer:
Niels Nygaard, formand for DIF, 20 73 71 12
Foto til fri afbenyttelse i redaktionel sammenhæng: Lars Møller
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
Tlf:43262029 / 24411213jaa@dif.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
18-årig svømmer er Årets Fund i dansk idræt 202525.2.2026 14:14:45 CET | Pressemeddelelse
En prominent navneliste bliver nu udvidet med svømmeren Martine Damborg, der i dag har modtaget Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, som uddeles af Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
